“Dirch” er en stor film. Men når man alligevel sidder tilbage med et aber dabei, for det gør man, er det måske, fordi de store production values ikke er Zandvliets force. Vi skal død og pine føres rundt i periodens 1950’er-univers med række efter række af skinnende biler, høje franskbrødsfrisurer og strutkjoler, og så skal der danses hipt på Royal Bar med det rette designer-interiør til øredøvende jazz. Alt perfekt gengivet ned til mindste detalje. Og det i så høj grad, at skuespillerne, især de kvindelige, af og til selv synes som fortabte, polerede rekvisitter. Her må man klandre manuskriptforfatterne Anders Frithiof August og Zandvliet for ikke at give Passers piger nok saft og kraft. Ærgerligt og irriterende. Så giv mig hellere Paprika i kornede, hæslige, ekstrem-nærbilleder i “Applaus”. Hvor der er plads til udfoldelse af metier såvel som historie – og frisuren ikke kunne være mere ligegyldig.
Se også: Filmz TV: Interview med “Dirch”-instruktøren Martin Zandvliet
#21 Twister 12 år siden
Synes dog anmelderen er noget hurtig til at give instruktøren skylden. Det virker klart, for mig, som om "fejlen" i ligeså høj grad ligger hos Manuskriptforfatter Anders Frithiof August. På den anden side er Martin Zandvliet vist også krediteret som manuskriptforfatter sammen med frithiof, men ikke desto mindre vil jeg mene "problemet" ligger lige så meget i selve manuskriptet som det gør i instruktionen.
Tror filmen ender på en 7/10 på min skala indtil videre.
#22 Twister 12 år siden
Jeg undskylder, kan se at anmelderen faktisk har nævnt manuskriptet som værende medskyldig i problemet :)
#23 X&O 12 år siden
#24 mr gaijin 12 år siden
#25 BN 12 år siden
Jeg har to ankepunkter:
1) Filmens tone udvikler sig til at være næsten en tand for trist og deprimerende. Jeg tvivler ikke på, at Dirch var en mand, der havde dyb sorg, store ærgrelser og et seriøst alkoholproblem med sig i kufferten, og det er jo et faktum, at han sørgede over vennen Kjeld Petersens død, ligesom han også havde en del forliste forhold bag sig. ... Men filmens noget ensidige fokus på disse ting er lige ved at give én indtryk af, at samtlige 18 år fra Kjelds død og til Dirchs egen ditto bestod af lutter tungsind, kun afbrudt af en påtaget munterhed, når han skulle optræde.
2) Fortællingen bliver noget episodisk eller brudstykkeagtig, ligeså snart Kjelds begravelse er overstået. Der springes nogle år frem i tiden, og herefter ser vi kun små, usammenhængende glimt af Dirchs senere liv, kombineret med
Jeg er splittet mellem at give filmen 4/6 eller 5/6. Foreløbigt hælder jeg mest til 4/6.
#26 HonoDelLoce 12 år siden
Men jeg synes faktisk også, at det oftest er sådan man hører om Dirch.. At lige så sprællevende og sjov, som han var på scenen, lige så trist og ked var han uden for rampelyset..
#27 BN 12 år siden
Men det er vist ikke hele billedet af ham som person. Gennem de sidste par årtier har mange, der kendte ham på nært hold eller omgikkes ham privat og "backstage", tegnet billedet af som en varm, livlig og munter fyr, altså som menneske udenfor rampelyset. Deres udtalelser har været bragt på tv (i interviews og portræt-programmer) og i uge- og månedsblade.
Noget af det seneste jeg har læst i den retning, er fra B.T.:
"- Dirch Passer levede et liv med 98 pct. fest og ballade og to pct. tragedie, men i filmen er det fuldstændig omvendt. Instruktøren ved slet ikke, hvad det gik ud på, siger Klaus Pagh, der havde et tæt venskab med Dirch Passer igennem 20 år."
"Også skuespilleren Morten Grunwald retter kritik mod filmen, som han til B.T. kalder ’lysår fra virkeligheden’, mens Dirch Passers tidligere kæreste, Judy Gringer, kritiserer filmmanuskriptet. Et manuskript, hun blev forelagt inden optagelserne, og som hun påpegede flere fejl i. ..... - Den del af filmen, der handler om Dirch og jeg, den er kaotisk. Og den har ikke noget med virkeligheden at gøre. Jeg læste manuskriptet til filmen og påpegede flere ting, men instruktøren gjorde bare, som han ville. Det er vel det, man kalder kreativ frihed.
- Den sjove og humoristiske side af Dirch mangler. Der er vægt på den depressive og negative side og nedturene er ualmindeligt understregede."
....
Filmens instruktør Martin P. Zandvliet forsvarer filmen ved at henvise til Dirchs døtre:
"- Det har været en skide svær film at lave, og jeg har været sindssygt angst for at lave den. Men jeg er utrolig stolt over resultatet, og jeg er glad for at hans døtre mener, det er et ærligt portræt af Dirch. Men om jeg har ramt 100% rigtigt, det er svært at sige. Jeg tror ikke, der var andre end ham selv, der kendte Dirch Passer. Nok ikke engang hans kone og børn."
Kilde: http://www.bt.dk/film-og-tv/venner-raser-over-dirc...
Jeg tror ikke, at filmen viser noget, der er forkert, men bare at den viser FOR MEGET af det, i forhold til de mere lyse ting.
#28 Collateral 12 år siden
Den viser jo kun for meget hvis dens mål er at være hundrede procent biografisk, og omfavne hele Dirchs liv, men når fokus rettes dels mod venskab og netop skyggesiden af den folkekære komiker, er der vel bevidst mere af det tragiske end det glædelige. Bare en tanke.
#29 BN 12 år siden
http://www.bt.dk/kendte/han-var-min-laeremester
#30 BN 12 år siden
Det er jeg helt med på. ... Selvfølgelig kan en film af så kort varighed ikke omfavne hele Dirchs liv. Det man så også skal huske, er at den p.g.a. sit fokus heller ikke omfavner hele hans personlighed.
Ulf Pilgård: "- Dirch var et meget sammensat menneske. Først og fremmest et meget lyst og glad menneske, men han var saftsuseme også en gang imellem melankolsk.
Klaus Pagh: "Dirch Passer levede et liv med 98 pct. fest og ballade og to pct. tragedie, men i filmen er det fuldstændig omvendt."