Foruden at give os Darth Vaders fødsel, er “Sith-fyrsternes hævn” også tænkt som en visuel kobling til “Stjernekrigen” fra 1977 og er spækket med referencer til genstande og miljøer fra de klassiske film. Fans vil føle et sug i maven ved at se Yoda gå rundt i samme hvide rumskib, som Vader tvinger sig adgang til i starten af episode 4, for slet ikke at tale om billedet af den endnu ufærdige Dødsstjerne med en sort, kutteklædt Kejser i forgrunden. Om disse billeder så rent faktisk binder det nye tilstrækkelig tæt sammen med det gamle kan diskuteres, eftersom “Sith-fyrsternes hævn” med dens altomfattende computergrafik og smarte kameratricks ligger så fjernt fra den grove minimalisme i “Stjernekrigen” som overhovedet tænkeligt. At se og høre Chewbacca brøle som i fordums tid, gør heller ikke ligefrem filmen bedre, men understreger at en 28 år lang rejse, og et meget stort kapitel i populærkulturen endelig er overstået. Og det er da i sig selv en følelsesladet erkendelse.
Den store finale, og hele eksistensberettigelsen bag de tre nye “Star Wars” film, er naturligvis det endelige opgør mellem Anakin og Obi-Wan, der udspiller sig på en afsidesliggende lavaplanet. Ifølge marketings- robotterne hos Lucasfilm er dette den længste sværdduel, som nogensinde er lavet på film, og den er væsentlig mere intens end noget andet vi hidtil er stødt på i “Star Wars”-sagaen. Følelserne af had og fortvivlelse, der gennemsyrer scenen, er absolut gribende, og en del af 30 rigtig gode minutter, som til sidst fuldender Lucas’ visuelt betagende tragedie. “Sith-fyrsternes hævn” er ikke noget mesterværk men gedigen underholdning, der afspejler både fordelene og ulemperne ved, at én mand har magten til at tage samtlige kreative beslutninger bag en film. Lucas vil igen få kritik for sine manglende evner som instruktør og forfatter, og der vil igen være anmeldere og fans, som skuffet må konstatere, at filmen heller ikke denne gang opfylder deres forventninger. Men det her handler ikke om andre mennesker. Det handler om George Lucas og hans vision, der endnu engang er blevet realiseret præcis, som eneherskeren har ønsket det.
#231 azathoth 19 år siden
Anakin er 22 i ROTS, hvor Luke og Leia bliver født. De er begge to 18 år gamle i ANH, hvilket betyder Vader er 40 på det tidspunkt. I ROTJ hvor Obi-Wan leverer ovenstående quote, er Vader 44 hvilket jo ikke ligefrem er "gammel" ;)
#232 BN 19 år siden
De der alders-angivelser på diverse personer, er de på nogen måde nævnt i selve filmene, direkte eller indirekte, eller stammer de udelukkende fra andre kilder, såsom SW-bøger o. lign.?
Nu kan jeg ikke på stående fod huske intro-teksten til "Empire Strikes Back", men den detalje med at det skal forestille, at der er gået 2 år siden begivenhederne i "A New Hope", er den nævnt dér, eller fremgår det egentlig på nogen måde af selve filmen? (Jeg synes godt, man kan regne ud at der må være godt et stykke tid, fordi oprørsstyrken virker til at have været på den kolde planet i lang tid og have brugt tid til at etablere sig dér.)
#233 BN 19 år siden
Hvordan får man det til at se rigtigt ud igen? ... hvis det altså kun er her hos mig det ser sådan ud.
#234 Slettet Bruger [1856116128] 19 år siden
#235 azathoth 19 år siden
Der findes masser af timelines rundt omkring på nettet, tag bl.a. et kig på denne fra Dark Horse (der bl.a. laver Star Wars tegneserier.)
#236 Patriarch 19 år siden
#237 The Insider 19 år siden
Og enig i de 4 lyssværd, by the way :-)
#238 lassep 19 år siden
#239 Patriarch 19 år siden
#240 filmz-MartinNH 19 år siden