Af: chandler75 | Udgivet: 2012-03-17

Filmz har her samlet en lille guide til nogle af de forårsfilm, der rammer biograferne i den næste tid. Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film.


http://dk.clip-1.filmtrailer.com/8174_26190_a_4.flv?log_var=16|4501100032-1

The Hunger Games

Filmen er baseret på en populær ungdomsroman, der er oversat til 26 sprog. De første amerikanske anmeldelser betegner filmen som dyster og spændende, og hvis den bliver en succes, er der god mulighed for mere, da “The Hunger Games” blot er første bog i en trilogi. Filmen foregår i en fremtidsverden, hvor en række unge som en pervers form for tv-underholdning må kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage. Premiere 22. marts.


Wrath of the Titans

Selvom “Clash of the Titans” fik en del hug af anmelderne – Filmz’ Johan Albrechtsen skrev bl.a., at ”jo mindre man siger om de tudegrimme kæmpeskorpioner, jo bedre, og de flyvende heste ser decideret hestlige ud” – blev filmen en pæn kassesucces, og denne 2’er blev hurtigt stablet på benene. Der er lagt i kakkelovnen til endnu flere og større effekter, når Sam Worthington vender tilbage som halvguden Perseus, der ikke overraskende kastes tilbage ind i kampen mod titanerne. Premiere 29. marts.


http://dk.clip-1.filmtrailer.com/8594_27596_a_4.flv?log_var=16|4501100032-1

En kongelig affære

Danske historiske dramaer er noget af en sjældenhed, og alene af den grund har der været en vis interesse omkring Nikolaj Arcels “En kongelig affære”. Interessen blev ikke mindre, da filmen i sidste måned modtog to Sølvbjørne på Berlin Filmfestivalen. Filmen tager udgangspunkt i det pikante og livsfarlige trekantsdrama mellem den stadigt mere sindssyge konge Christian VII, oplysningsmanden og idealisten Struensee (Mads Mikkelsen) og den unge, men stærke dronning Caroline Mathilde. Premiere 29. marts.


Titanic 3D

Nu bliver der snart mulighed for at gense kæmpeskibet Titanic sejle sin skæbne i møde – denne gang i 3D. James Cameron har konverteret sin 15 år gamle megasucces – der var verdens mest omsættende film, indtil hans “Avatar” overtog førstepladsen – til det skiftevis populære/udskældte 3D-format, så man atter kan opleve Jack Dawson og Roses romance og kamp for livet på skibets skæbnesvangre jomfrurejse. Premiere 4. april.


Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk

American Pie: Reunion

Steve Stifler, Jim, Michelle og resten af banden, der første gang kunne opleves i “American Pie” fra 1999, er siden de glade dage med sprut, fest og gokke-tærter for alvor blevet voksne og samles atter i “American Pie: Reunion”. Her følger vi vennerne 10 år efter brylluppet i “American Pie: The Wedding”, hvor Jim og Michelle nu har fået barn sammen. Premiere 5. april.


Hvad med Kevin?

Der var mange, der rystede på hovedet over, at Tilda Swinton ikke blev Oscar-nomineret for sin rolle i “Hvad med Kevin?”, der snart også kan ses i de danske biografer. I filmen spiller hun kvinden Eva, der sætter sine egne ambitioner til side, da sønnen Kevin fødes. Men forholdet mellem mor og søn er problematisk fra starten, og mens Kevin bliver mere og mere utilregnelig og ondskabsfuld, prøver Eva at tackle sine følelser af sorg og skyld. Premiere 12. april.


Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk


Chronicle

Superheltefilm med et tvist. I “Chronicle” får tre gymnasievenner overnaturlige kræfter efter at have gjort en utrolig opdagelse. Det bliver dog hurtigt svært for dem at tackle, og deres venskab kommer på en alvorlig prøve, da de tester kræfternes rækkevider – på godt og ondt. Premiere 19. april.


Battleship

En rutineøvelse af den amerikanske flåde går grueligt galt, da den sløve krigsleg udvikler sig til et slag mellem flåden og et fjendtligt rumskib, de ved et tilfælde støder ind i skjult ude på havet. Der er dømt eksplosiv action, når sci-fi-braget “Battleship” står til søs i næste måned. På rollelisten finder man sangerinden Rihanna, Taylor Kitsch, Liam Neeson og Alexander Skarsgård. Premiere 19. april.


http://dk.clip-1.filmtrailer.com/9560_32567_a_4.flv?log_var=20|4501100032-1

Iron Sky

Det lå oprindeligt ikke i kortene, at kult/B-filmen “Iron Sky” skulle få premiere i de danske biografer, men pga. den megen hype omkring filmen – både i udlandet og herhjemme – bliver det nu alligevel muligt at opleve filmen på det store lærred. Plottet? Filmens tagline siger hvis det hele: ”I 1945 tog nazisterne til månen. I 2018 vender de tilbage.” Premiere 19. april.


The Avengers

De populære superhelte fra Marvel har skabt store kassesucceser i deres egne film, og nu slår Jordens største superhelte sig sammen i “The Avenger”, hvor Iron Man, Thor, Captain America, Hawkeye og Hulk må kæmpe mod Thors bror Loki, der igen er ude på at destruere Jorden – denne gang med hjælp udefra. Joss Whedon står bag kameraet på filmen. Premiere 26. april.


http://dk.clip-1.filmtrailer.com/9119_29816_a_4.flv?log_var=20|4501100032-1

The Dictator

Sacha Baron Cohen har tidligere overført to af sine figurer fra “The Ali G Show” – Bruno og Borat – til det store lærred, men denne gang er turen kommet til en helt ny person – The Dictator. I filmen spiller Cohen en nådesløs diktator, der rejser til USA for at deltage i et møde hos FN, da han finder ud af, at hans assistent har erstattet ham med en intetvidende fårehyrde… Også Ben Kinglsey, John C. Reilly, Megan Fox og Anna Faris medvirker i filmen. Premiere 10. maj.


Dark Shadows

Tim Burton har atter slået sig sammen med Johnny Depp i “Dark Shadows”, der omhandler vampyren Barnabas, som efter at have været begravet i 200 år bliver sluppet fri, hvorefter han vender tilbage til den herregård, han engang ejede, og hvor hans nulevende familie bor i. Udover Depp finder man også Chloë Moretz, Helena Bonham Carter, Michelle Pfeiffer, Christopher Lee og Jackie Earle Haley på rollelisten. Premiere 16. maj.


http://dk.clip-1.filmtrailer.com/9131_29907_a_4.flv?log_var=1114|4501100032-1

Men in Black III

De to første “Men in Black”-film var begge store succeser, der tilsammen omsatte for næste 1,1 milliarder dollars på verdensplan. I 3’eren er Agent J (Will Smith) nødt til at rejse tilbage i tiden for at finde ud af, hvad der er sket med Agent K (Tommy Lee Jones), der pludselig er ophørt med at eksistere og i stedet er erklæret død siden 60’erne. Her møder Agent J en yngre, men umiddelbart ligeså bitter version af Agent K, spillet af Josh Brolin. Premiere 24. maj.


Prometheus

Den meget imødesete “Prometheus” bliver Ridley Scotts første sci-fi-film siden “Blade Runner” fra 1982. I filmen kommer et hold forskere og eventyrere på en nervepirrende rejse, som vil teste deres fysiske og mentale grænser. De strander i en fjern verden, hvor de vil opdage svarene på vores mest omfattende spørgsmål og på livets ultimative mysterie. Premiere 31. maj.


Hvilke af forårets film ser du mest frem til? Klik på ‘Deltag i debatten’ nedenfor, og diskuter artiklen i forummet. Klik desuden på ‘Kommende’ i topmenuen for at se alle de andre film, der har premiere i de kommende måneder.

Gravatar

#31 IK 12 år siden

Kruse (30) skrev:
Men der er stadig kun 6 top critics indtil videre. Og mange af de store publikationer/sider/anmeldere kommer først med deres anmeldelser i løbet af denne uge.


Drop nu den skepticisme. :) Ja, mange anmeldelser er på trapperne, og det ved jo enhver, der kan tænke logisk. Men i sidste ende kommer den til at ligge på minimum 77% fresh. Der hersker ingen tvivl.
Gravatar

#32 Kruse 12 år siden

#31: Jamen, det er skam ikke for at være skeptisk. Da jeg skrev det første indlæg, var der bare kun 16 anmeldelser, og kun 2 af dem var top critics. De første online anmeldelser af John Carter gav også filmen en meget høj positiv procent, hvilket jo nu har ændret sig væsentligt. Derfor synes jeg bare at det var for tidligt at konkludere noget.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#33 IK 12 år siden

Kruse (32) skrev:
De første online anmeldelser af John Carter gav også filmen en meget høj positiv procent, hvilket jo nu har ændret sig væsentligt. Derfor synes jeg bare at det var for tidligt at konkludere noget.


John Carter havde med ca. 10 anmeldelser, 60%. The Hunger Games har med over dobbelt så mange anmeldelser, 100 %. Det siger vist en del.
Gravatar

#34 Kruse 12 år siden

IK (33) skrev:
John Carter havde med ca. 10 anmeldelser, 60%.


Jeg husker det nu som væsentligt mere.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#35 IK 12 år siden

Kruse (34) skrev:
Jeg husker det nu som væsentligt mere.


Det var ikke mere end 70. Hehe.
Gravatar

#36 Kruse 12 år siden

IK (35) skrev:
Det var ikke mere end 70. Hehe.


Det er jeg nu ret sikker på at det var. Men det kommer vi ikke videre med.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#37 Kruse 12 år siden

Her er et link til en nyhed der fortæller at de tidlige anmeldelser af "John Carter" giver filmen en 71 % "fresh" rating på Rotten Tomatoes, inden at størstedelen af den anmeldelser blev udgivet. Der står desværre ikke, hvor mange anmeldelser der var på pågældende tidspunkt, men jeg husker det altså også som væren omkring de 10 stykker.

http://www.superheroauthority.com/2012/03/john-car...
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#38 Kruse 12 år siden

Og jeg fandt også et link der skriver at den har været oppe 78 % i perioden efter de tidlige anmeldelser:

http://www.efilmcritic.com/feature.php?feature=336...
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#39 IK 12 år siden

Det var sikkert kun med en håndfuld anmeldelser. Det bliver ikke det samme The Hunger Games. 100 % med så mange anmeldelser smides ikke væk bare sådan til 50%. Det er altså ret urealistisk.
Gravatar

#40 Kruse 12 år siden

IK (39) skrev:
Det var sikkert kun med en håndfuld anmeldelser.


Jeg husker i hvert fald 10 eller mere da den havde over 70 %.

IK (39) skrev:
Det bliver ikke det samme The Hunger Games. 100 % med så mange anmeldelser smides ikke væk bare sådan til 50%. Det er altså ret urealistisk.


Selvfølgelig sker det ikke, og det har jeg heller aldrig påstået.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: