Anya Taylor-Joy og Nicholas Hoult står over for et måltid, de sent vil glemme i den første trailer til Searchlights “The Menu”.

Det unger par, Margot (Taylor-Joy) og Tyler (Hoult), rejser ud til en afsides ø for at få en once-in-a-lifetime madoplevelse på en eksklusiv restaurant, styret af kendiskokken Slowik, der spilles af den fantastiske Ralph Fiennes. Her har kokken tilberedt ekstravagant molekylær gastronomisk menu, der dog kommer med nogle chokerende overraskelser.

Læs også: “Nicolas Cage skal spille Dracula i Universals ‘Renfield'”

Traileren teaser en stilsikker instruktion med skud og sceneri, der vel nærmest kan matche de elegante menuers udstråling af veludført håndværk. Slår man det sammen med, hvad man næsten kun kan forestille sig, må blive medrivende præstationer fra Fiennes, Hoult og Taylor-Joy, kan man næsten ikke gå galt i byen.

Mark Mylod (“Succession” & “Ali G Indahouse”) er manden bag den kommende gyser, der er skrevet af Seth Reiss og Will Tracy, og som er produceret af Adam McKay (“The Big Short”). Alexander Payne (“Sideways”) og Emma Stone (“La La Land”) var tidligere tilkoblet filmen i stedet for hhv. Mylod og Taylor-Joy, men måtte begge trække sig grundet planlægningsproblemer.

Taylor-Joy har netop været aktiv med Robert Eggers’ fantastiske vikingestorfilm “The Northman”. Du kan læse vores anmeldelse af filmen lige her.

“The Menu” får premiere i USA den 18. november, men har stadigvæk ingen dansk premieredato.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Dolle19 2 år siden

Damm den ser fed ud :)
(Movie Geek Nr.1)
(Freddator All the way.)

Skriv ny kommentar: