Den amerikanske skuespiller George Clooney er i forhandlinger om at snuppe hovedrollen i “Mission: Impossible – Ghost Protocol”-instruktør Brad Birds og Disneys kommende science-fiction-projekt, der har den mystiske titel “1952”.
Se også: Daniel Craig og Bill Murray i George Clooneys næste film.
Der vides endnu meget lidt om filmen, udover at Clooneys rolle sammenlignes med Roy Neary fra Steven Spielbergs “Nærkontakt af tredje grad”, der udkom tilbage i 1977.
I betragtning af hvem der er involveret, bør det ikke komme som den store overraskelse, at plot-detaljerne bliver holdt hemmelige. Filmens manuskript er nemlig skrevet af “Lost”- og “Prometheus”-forfatteren Damon Lindelof i samarbejde med filmjournalisten Jeff Jensen.
Selvom både Bird og Lindelof er tilknyttet projektet og Clooney godt på vej til at være det, så har “1952” rent faktisk ikke modtaget grønt lys endnu, hvorfor det hele endnu kan nå at løbe ud i sandet.
Dette betyder formentlig også, at rygterne omkring Birds involvering i “Star Wars Episode VII” ligesom de fleste andre rygter er falske, da “1952” vil optage det meste af instruktørens tid, skulle projektet rykke fremad.
#11 Richard Burton 12 år siden
Og så passerer vi Start igen og kan hæve 200,- :)
#12 Hr. Nielsen 12 år siden
#13 Richard Burton 12 år siden
#14 Riqon 12 år siden
Pudsigt. Jeg synes sjældent jeg hørte ret meget om den.
#15 Richard Burton 12 år siden
#16 elwood 12 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"