Han brød sig ikke om “The Force Awakens”, men var vild med “Rogue One”. Nu udtaler George Lucas sig om “The Last Jedi”, som får ros. Sådan da.
Se også: Mark Hamill: Disney burde have fulgt George Lucas’ råd om “Star Wars”
Den tidligere ejer af Lucasfilm og idémand til “Star Wars”-universet, George Lucas, blev som bekendt sat uden for indflydelse, da Disney overtog ejerskabet i 2012.
Siden har han været kritiker af Disneys måde at håndtere franchisen på, men han roser alligevel “The Last Jedi”:
”Smukt lavet,” lyder den korte kommentar fra George Lucas’ repræsentant til The Hollywood Reporter.
Repræsentanten fortæller videre, at Lucas har komplimenteret Rian Johnson for “The Last Jedi”.
Spørgsmålet er så, om det er en entydig ros fra Lucas. For hvad siger han ikke, når han siger ‘smukt lavet’? Han siger ikke, at den er godt lavet, men at den på overfladen ser godt ud.
George Lucas havde som bekendt en klar idé for den nye trilogi, som han videregav til Disney, der valgte at se bort fra alle Lucas’ gode råd og idéer.
#1 Durante 7 år siden
Det støttes også af at Rian Johnson fik komplimenter fra George Lucas efter han så filmen
#2 KEiZ 7 år siden
Må erkende jeg efter Disney tog over er begyndt at forstå hvad det var Lucas forsøgte at gøre frem for at lave det samme igen og igen.
#3 Gorman 7 år siden
#4 Dj Kold 7 år siden