Michael Dougherty skal afløse Gareth Edwards som instruktør på den kommende sequel til “Godzilla” med titlen “King of Monsters”. Edwards skulle oprindeligt have instrueret fortsættelsen, men sprang fra for i stedet at instruere Rogue One: A Star Wars Story.
Se også: Fire nye “Kong”-teasers: King Kong regerer “Skull Island”
Gareth Edwards instruerede Box Office-hittet “Godzilla” fra 2014 med blandt andre Bryan Cranston og Aaron Taylor-Johnson i den centrale roller.
Afløseren Dougherty var oprindeligt kun tiltænkt rollen som manuskriptforfatter på “King of Monsters”, men er altså nu blevet forfremmet til instruktør, skriver Variety.
Som instruktør er Michael Dougherty mest kendt for gys, hvor han står bag titler som “Trick ‘r Treat” og “Krampus”. Som manuskriptforfatter er hans største bedrifter “Superman: Returns” og “X-Men 2”.
“Godzilla: King of Monsters” er sat til at udkomme i marts 2019 som opvarmning til “Godzilla vs. Kong” med premiere i maj 2020, hvor King Kong og Godzilla endelig mødes.
#1 Jach 7 år siden
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS