Guillermo del Toro er en travl mand, der lige nu har projekter planlagt indtil 2017 – og måske længere ude i fremtiden.

Ud over at være optaget i de næste fem år på de to “Hobbitten”-film har del Toro indgået et samarbejde med Universal omkring fire nye projekter, som han skal være instruktør på.

Det forventes, at Del Toro, efter “Hobbitten” er i kassen, vil kaste sig over projektet “Drood”, der baseres på en roman af Dan Simmons. Filmen forestiller sig, at forfatteren Charles Dickens efter en togkatastrofe, som han i virkeligheden var involveret i, kastes ud i Londons underverden og bliver morder, før han skriver sin sidste roman, “The Mystery of Edwin Drood.”

Efter “Drood” forventes det, at Del Toro vil lave en film om Frankenstein, efterfulgt af nye udgaver af Robert Louis Stevensons “Dr. Jekyll and Mr. Hyde” og Kurt Vonneguts “Slaughterhouse-Five”.

Samtidig er Universal interesseret i at få Del Toro ombord på en kommende film baseret på H.P. Lovecrafts “At the Mountains of Madness”. Desuden skal instruktøren fungere som producer på en filmatisering af David Moodys apokalyptiske roman “Hater” og den gotiske romance “Crimson Peak”, som del Toro også skriver manuskript til sammen med sin “Mimic”-samarbejdspartner Matthew Robbins.

Og som om det ikke skulle være nok, venter Del Toro også på grønt lys til at kunne gå i gang med “Hellboy III”, der skal afslutte sagaen om den røde helvedeshævner.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 duuk74 16 år siden

#6+10
Enig, har dog ikke set Hellboy II endnu. Hans "humor" er heller ikke lige mig. Glæder mig til at se hvad Toro kan få ud af Lovecraft, resten..meh
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#12 Tylerdurden 16 år siden

Interessant! Gælder mig til han er færdig med "Hobbiten", så han kan komme i gang med "Frankenstein" og "Dr. Jekyll and Mr. Hyde".
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#13 El vez 16 år siden

Til tvivlerne (og alle andre) kan Del Toros "The Devil's Backbone" varmt anbefales. Kun Pan's Labyrinth overgår den i mine øjne.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#14 Buzz 16 år siden

På de fem år kan alt ting ske
Gravatar

#15 RFriis 16 år siden

#13 Helt enig, "The Devil's Backbone" er et regulært mesterværk som ingen filmelskere bør snyde sig selv for.

Det er interessant med den tilsyneladende endeløse ophobning af del Toro-projekter. Jeg vil dog tillade mig at være en anelse skeptisk, da den virtuose billedmager endnu har til gode at ramme hovedet på sømmet flere gang i træk. Det er muligt, at jeg må tage ordende delvist til mig igen, når jeg snarligt får set "Hellboy II", men indtil da er del Toro en yderst svingende herre i min bog.
Gravatar

#16 CensoreD 16 år siden

synes der er nok udgaver af "Dr. Jekyll and Mr. Hyde"... behøver vi flere!?!
Gravatar

#17 duuk74 16 år siden

#16
Behøves vi flere Frankenstein?
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: