Den danske Oscarvinder “Hævnen” havde i denne weekend sin amerikanske premiere og klarede sig under omstændighederne utrolig flot.

Filmen, der blot åbnede i fire biografer, formåede nemlig at omsætte omtrent 35.000 dollars i alt, hvilket svarer til ca. 185.000 kr.

På et større plan var det dog animationsfilmen “Hop”, der overraskede og klarede sig langt bedre end forventet, da filmen formåede at snuppe førstepladsen med 38 mio. dollars.

Ugens andenplads gik til Duncan Jones’ “Source Code”, der placerede sig nogenlunde som forventet med en indtjening på omtrent 15 mio. dollars.

Tredjepladsen blev indtaget af gyseren “Insidious”, der er produceret af “Paranormal Activity”-producerne Jason Blum og Oren Peli. Filmens succes, med en åbning på 13,5 mio. dollars, kommer som noget af en overraskelse, da den blot kostede halvanden mio. dollars at lave, og der var ikke nogen synderlig marketing før premieren.

Fjerdepladsen blev indtaget af “Diary of a Wimpy Kid: Rodrick Rules”, der sidste uge åbnede som nr. 1. Femtepladsen gik til “Limitless”, der nu er i sin tredje uge.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Nicki52 13 år siden

Man havde også forventet Hop vil vinde. Nu vil børn meget gerne se den, så tager de sandsynligvis to familiemedlemmer ind og ser den. Eller nogle venner, men så skal de være under voksenopsyn.
Der er flest børn og det andet er en voksenfilm.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#2 Morpheus 13 år siden

Skulle have været inde og se Hop for et par fribilletter jeg vandt, men da jeg så den kun er på dansk, droppede jeg hurtigt det. Så er der da nogen andre der kan få glæde af dem.
Gravatar

#3 nwinther 13 år siden

Hop ligger sig effektivt i spidsen som kandidat til en oscar for Bedste Film, Bedste Manuskript, Bedste Instruktion, Bedste Editing samt Bedste Kostumer.

Helt sikkert en film som vil gå over i verdenshistorien som en af de helt store.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: