Jamie Lee Curtis sammenligner budskabet i #MeToo-kampagnen med “Halloween”.

Den første “Halloween” fra 1978 handlede om manden Michael Myers, der ville begå morderisk overgreb imod kvinden Laurie Strode.

Sådan er det ikke i 2018, hvor den nye “Halloween” handler om, hvordan overgrebet fra dengang har påvirket Laurie, og hvordan hun nu bearbejder det.

På den måde kan man sammenligne den et år gamle #MeToo-bevægelse med den nye “Halloween”, forklarer Jamie Lee Curtis, som returnerer i rollen som Laurie:

”Kvinder begyndte at tale om vold begået imod dem… Og nu ser du, at en del af disse overgrebsmænd er i fængsel i dag. Og kvinderne, der hjalp til med at få dem dømt, har nu fået lindret det traume en smule. Og det er det, som vores film bringer videre til folk,” siger Lee Curtis til Variety.

Hun afviser dog, at “Halloween” direkte er skrevet som en kommentar over #MeToo-bevægelsen, da manuskriptet blevet skrevet i januar 2017 – 10 måneder før #MeToo tog fart.

Filmz-anmeldelsen af “Halloween” fremhæver netop Lauries traume som en del af det fede ved den nye fortsættelse:

”Det er en fed udvikling. Laurie er dybt traumatiseret af den forfærdelige halloween, hun havde for 40 år siden. Og det traume har sat dybe spor,” skriver Andreas Strini.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 The one is back 6 år siden

der er noget some ikke stemmer men den ny og den gammel i den førest han blive skudt 6 gange og så forsvandt han og de fandt ham ikke også er blive skudt 6 gang hvem vil had overleve det
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 du kaster lidt for meget logik over en filmserie, der aldrig har givet mening :)
Gravatar

#3 Bachone 6 år siden

Troede ikke #metoo omhandlede mordforsøg. Formoder da at der er lidt forskel på at blive jagtet rundt af en stjernepsykopat der vil myrde en, og at få et klap i måsen eller få at vide man er fræk.

Men jojo, en sammenligning der giver opmærksomhed er det da.
Gravatar

#4 Mejse 6 år siden

#3 tja man kan jo sammenligne på andre måder end 1:1 :)
Gravatar

#5 Johnny42 6 år siden

Alt kan jo sammenlignes med metoo. I Alien blev Ripley chikaneret af en alien, og i Aliens beslutter hun ikke at ville tage mere pis fra dem. På samme måde bliver Sarah Connor stalket af en terminator i Terminator, og hun beslutter sig for ikke at ville finde sig i det i Terminator 2 : Judgment day.

Skriv ny kommentar: