J. K. Rowling får hjælp til “Fantastic Beasts 3” efter skuffelsen med “Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser”.

Hun har skrevet de to første af i alt fem “Fantastic Beasts”-film selv. Nu får J. K. Rowling hjælp til “Fantastic Beasts 3”.

Det er Steve Kloves, der nu træder til og hjælper med et univers, han i den grad er bekendt med.

Kloves medvirkede til at skrive manuskriptet til syv ud af i alt otte “Harry Potter”-film – han skrev ikke “Harry Potter og Fønixordenen”.

Det sker efter et skuffende resultat med “Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser“, der fik hug af anmelderne og færre i biografen end den første “Fantastiske skabninger og hvor de findes“.

Derfor besluttede Warner Bros. også tidligere på året at udsætte “Fantastic Beasts 3” fra 2020 til 2021.

Optagelserne begynder til foråret med et uændret cast. Det betyder, at Eddie Redmayne (Newt Scamander), Jude Law (Albus Dumbledore), Johnny Depp (Gellert Grindelwald) Ezra Miller (Credence/Aurelius Dumbledore), Alison Sudol (Queenie Goldstein), Dan Fogler (Jacob Kowalski) og Katherine Waterston (Tina Goldstein) alle vender tilbage til “Fantastic Beasts 3”, skriver Wizardingworld.

Særligt har det været tvivl om Johnny Depps medvirken efter en temmelig offentlig strid med ekskonen, Amber Heard.

Samtidig er det nu officielt, at instruktør David Yates fortsætter med franchisen.

Læs også ‘Retssag: Johnny Depp forsøgte at få “Aquaman”-stjerne fyret‘.

“Fantastic Beasts 3” får premiere d. 12. november i 2021.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 monzoon 5 år siden

Jeg tror det er godt hun får lidt hjælp. personligt er jeg nu stadig vild med 2 eren. men kan godt se der mangler lidt. OG så er det på tide de kommer videre i historien. Og f*ck nu det med Johnny Depp... alle kan lave fejl
to infinity and beyond!
Gravatar

#2 lupus 5 år siden

Er skuffet over 2'eren den var generelt kedelig. Håber dog de får lavet den sidste film, så man kan få en afslutning på historien og så var Johnny Depp det bedste ved filmen og vil gerne se mere af Hem i den rolle.

I forhold til sagen med Johnny Depp og han seks kone, så viser det tydeligt den dobbeltmoral der hersker i Hollywood og samfundet generelt i dag.
Gravatar

#3 Johnny42 5 år siden

Jeg har ikke selv set Fantastic Beasts 2, men har hørt fra inkarnerede Harry Potter fans, der direkte hader filmen og nogle af det der afsløres, som ændrer på opfattelsen af resten af universet, på den dårlige måde.

På det punkt minder det meget om The Last Jedi, hvor Rian Johnson også kunne haft god hjælp af en script doctor. Det kan godt være at noget ser cool ud på skærmen, men hvis det rykker ved det etablerede univers og rejser en masse spørgsmål om hvorfor vi aldrig har set det før og det ikke bliver forklaret, så er det et problem.

Men ift Fantastic Beasts, så ville jeg faktisk helst bar have set Newt Scamander og Jacob udforske den magiske verden. Det var det der fungerede bedst i den første film. Alt behøver ikke være episk.
Gravatar

#4 Blandet Landhandel 5 år siden

Fantastic Beasts 2 var en røvkedelig affære. Præcis ligesom Flammernes Pokal var. Den første Fantastic Beasts var nu heller ikke noget særligt men jeg håber da at tredje gang er lykkens gang, for flere af Harry Potter filmene var da jævnt vellykkede.

Skriv ny kommentar: