Den pensionerede tegnefilmsinstruktør Hayao Miyazaki mener, at man skal undgå at gøre grin med andres kultur og dermed såre unødigt. Derfor synes Miyazaki aldrig, at tegninger, som dem Jyllands-Posten bragte tilbage i 2005, skulle være lavet. Det skriver The Guardian.
Se også: Dansk filmjournalist bortvist fra “Mænd og høns” af filmselskab
Manden bag Studio Ghibli og kendt under øgenavnet Japans Disney siger ovenpå terrorangrebene i Paris og København, at man bør fokusere mere på at gøre grin med egne politiske ledere frem for andre kulturer.
”Som jeg ser det, er det en fejl at lave karikaturtegninger af noget, som andre kulturer værdsætter højt. Det er en god idé at stoppe det,” siger Hayao Miyazaki.
Instruktøren er selv kendt for at skabe film med et forsonende og humanistisk budskab. Blandt de mest kendt er film som “Chihiro og heksene”, “Ponyo på klippen ved havet” og “Min nabo Totoro”.
#21 Pingvin 9 år siden
Det burde ikke være mere grundlag for at blive stødt over en tegning af muhammed end en tegning af spiller X fra holdsport Y eller politikker B fra parti Z. I så fald man bliver stødt, forarget og trist, så er den sådan set ikke længere.
Man ville da forhåbentlig aldrig gå ud og sige at person A burde ikke have udtalt sig dårligt om One direction da han vidste at dennes fanskare ville blive sure?
Ovenstående eksempel har endda mere grundlag for forargelse, da der er tale om faktiske nulevende personer. Hvis folk vælger at Napoleon er noget helt specielt og man ikke længere må tegne ham, så er det også bare at rette ind, hvis de bliver sure nok over det?
Det handler ikke om retten til at sige det ene eller det andet.. det handler om idiotien i at tage sådan på vej over noget andre gør eller siger, i en ligegyldig sammenhæng om noget så obskurt som religion.
Uanset hvad DU vælger at ophøje skal det jo ikke begrænse alle mulige andre.
Når det er sagt kan man selvfølge godt ønske sig en bedre tone alle parter imellem, uanset hvad vi snakker om. Men fra at folk er idioter til at det kan have konsekvenser i en sådan grad der skal lovgives og hvad ved jeg om det - det er simpelthen ikke den vej vi bør gå.