Da “Black Swan”-instruktøren Darren Aronofsky for godt to måneder siden droppede instruktørtjansen på superheltefilmen “The Wolverine” af personlige årsager, annoncerede 20th Century Fox samtidig, at de i samarbejde med Wolverine-skuespilleren, Hugh Jackman, ville lede efter en ny instruktør til spin-off-filmen om den spydige mutant.

Se også: Darren Aronofsky dropper “The Wolverine”.

Hjemmesiden Showblitz har fået fingre i en lækket liste over otte meget forskellige instruktører, som studiet overvejer til jobbet. Listen består af:

[list]- Jose Padilha (“Tropa de Elite – Elitestyrken”)
– Doug Liman (“The Bourne Identity”)
– Antoine Fuqua (“Training Day”)
– Mark Romanek (“Never Let Me Go”)
– Justin Lin (“Fast and Furious 5”)
– Gavin O’Connor (“Warrior”)
– James Mangold (“3:10 To Yuma”)
– Gary Shore (en reklamefilmsinstruktør)[/list]

“The Wolverine” er skrevet af Christopher McQuarrie (“The Usual Suspects”), og filmen er en fortælling om Marvel-superheltens eventyr i Japan. Da Aronofsky stadig var tilknyttet, udtalte han, at filmen vil kunne stå på egne ben i forhold til “X-Men Origins: Wolverine”, og at den ikke vil være en fortsættelse i nogen konventionel forstand.

Se også: Hugh Jackman pumpes op til “The Wolverine”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 skittlez 13 år siden

Mark Romanek FTW!" Langt mere interessant instruktør end resten.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#12 IK 13 år siden

Kruse (9) skrev:
Gavin O'Connor: Jeg kom aldrig igennem "Pride and Glory", så ham har jeg ikke just de høje tanker om.


Ericmase (7) skrev:
Gavin O'Connor: Har hørt om hans "Pride and Glory", men har ikke set den og resten af hans film heller ikke.


Pride and Glory så på papiret ud til at være en film lige til mig. En fed trailer med god musik og filmens eneste højdepunkter, en kriminalfilm der måske kunne bringe minder om Heat, L.A Confidential osv., Edward Norton, korrupte betjente, men filmen er en af de mest kedelige og uinteressante kriminalfilm i nyere tid. Sikke en skuffelse.
Gravatar

#13 bobafettich 13 år siden

Klart MARK ROMANEK, hvis han gider...han har styr på tingene....
Gravatar

#14 Kruse 13 år siden

IK (12) skrev:
Pride and Glory så på papiret ud til at være en film lige til mig. En fed trailer med god musik og filmens eneste højdepunkter, en kriminalfilm der måske kunne bringe minder om Heat, L.A Confidential osv., Edward Norton, korrupte betjente, men filmen er en af de mest kedelige og uinteressante kriminalfilm i nyere tid. Sikke en skuffelse.


Præcis! Det var også derfor at jeg gav den en chance på DVD i sin tid, som jeg havde lånt af min storebror, men jeg tror ikke at jeg kom mere 10-20 minutter ind i filmen før jeg gav op.

Og det lyder ikke til at jeg gik glip af noget ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: