20th Century Fox er for tiden i forberedelsesfasen på deres kommende nyfortolkning af “Fantastic Four”, hvor rygterne om, hvem der vil få de fire helteroller, for tiden florerer.
Se også: Den nye “Fantastic Four” kommer i 2015.
Et tidligere rygte satte skuespilleren Michael B. Jordan i forbindelse med rollen som Johnny Storm, der i de to foregående film blev spillet af Chris Evans.
Nye rygter peger nu på, at rollen som Sue Storm, der tidligere blev spillet af Jessica Alba, muligvis ender med enten at gå til Saoirse Ronan (“Hanna”), Kate Mara (“House of Cards”) eller Margot Robbie (“The Wolf of Wall Street”). Samtidig er “Game of Thrones”-stjernen Kit Harrington, Miles Teller fra “Project X” og Jack O’ Connell, der nok bedst er kendt for en rolle i den britiske tv-serie “Skins”, på tale til at spille Reed Richards, som tidligere blev spillet af Ioan Gruffudd.
Der er endnu ingen rygter om, hvem der skulle være på tale til rollen som det fjerde og sidste medlem af De fantastiske fire, The Thing, som blev spillet af Michael Chiklis i de to foregående film.
“Fantastic Four” instrueres af Josh Trank (“Chronicle”) ud fra et manuskript af Jeremy Slater med omskrivninger af Simon Kinberg. Det forventes, at en ny – og højst sandsynligt mere dyster – version af “Fantastic Four” kan ses i biograferne fra 2015.
#1 Hive 11 år siden
Jeg havde intet imod da de gjorde eksempelvis Kingpin eller Heimdal til sorte, men at ændre så markant på setupet af en af verdens største og mest traditionsrige superheltegrupperinger uden nogen videre grund... det er simpelthen for tåbeligt.
Lav dog en film med Black Panther eller Luke Cage i stedet så, hvis det er så vigtigt med en sort superhelt. Eller Luke Cage skal måske til at være en marginaliseret grønlænder eller forfuldt araber?
#2 Goon 11 år siden
#3 Hulemanden 11 år siden
Så med mindre vi er ude i adoption, forskellige fædre/mælkemanden eller en opbrydning af søster-bror-forholdet i F4, så er Michael B. Jordan måske ikke helt en kandidat alligevel.
#4 moulder666 11 år siden
De to film gjorde simpelthen, at mine forventninger til Jessica Alba, der faktisk var pokkers højt oppe efter Sin City pludselig ramte bunden!
#5 Mister Marvel 11 år siden
Men blir spændene med den nye , håber den blir god.
Og den vil med stor sandsynlighed være en del af X-men universet.
#6 Kviesgaard 11 år siden
#7 Alex- 11 år siden
#8 Snyltetast 11 år siden
#9 The narrator 11 år siden
#10 Høegh 11 år siden
Jeg er som sådan ikke uenig med dig i, at Chris Evans kan gøre sig godt foran et kamera. Men han gjorde det bare ikke i F4 filmene. Og da han oprindeligt blev castet til rollen som Johnny Storm, var han alt andet lige også en temmelig ukendt skuespiller fra "B-listen" som du kalder det.
Så jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se din pointe...