20th Century Fox er for tiden i forberedelsesfasen på deres kommende nyfortolkning af “Fantastic Four”, hvor rygterne om, hvem der vil få de fire helteroller, for tiden florerer.
Se også: Den nye “Fantastic Four” kommer i 2015.
Et tidligere rygte satte skuespilleren Michael B. Jordan i forbindelse med rollen som Johnny Storm, der i de to foregående film blev spillet af Chris Evans.
Nye rygter peger nu på, at rollen som Sue Storm, der tidligere blev spillet af Jessica Alba, muligvis ender med enten at gå til Saoirse Ronan (“Hanna”), Kate Mara (“House of Cards”) eller Margot Robbie (“The Wolf of Wall Street”). Samtidig er “Game of Thrones”-stjernen Kit Harrington, Miles Teller fra “Project X” og Jack O’ Connell, der nok bedst er kendt for en rolle i den britiske tv-serie “Skins”, på tale til at spille Reed Richards, som tidligere blev spillet af Ioan Gruffudd.
Der er endnu ingen rygter om, hvem der skulle være på tale til rollen som det fjerde og sidste medlem af De fantastiske fire, The Thing, som blev spillet af Michael Chiklis i de to foregående film.
“Fantastic Four” instrueres af Josh Trank (“Chronicle”) ud fra et manuskript af Jeremy Slater med omskrivninger af Simon Kinberg. Det forventes, at en ny – og højst sandsynligt mere dyster – version af “Fantastic Four” kan ses i biograferne fra 2015.
#11 Mikkel Abel 11 år siden
http://www.cracked.com/quick-fixes/the-5-most-insu...
#12 Kruse 11 år siden
Jeg synes nu at den artikel bagatellisere reel racisme, ved at forfatteren ophøjer sig selv og anklager flere af disse nørder for at være racister ud fra et enkelt indlæg fra dem hver. Det er muligt at de er det, men det er et sølle grundlag at dømme dem ud fra.
Jeg synes også at det er en ærgerlig tendens, hvis man ikke kan stille spørgsmålstegn ved valget af en sort skuespiller til at spille en traditionelt hvid karakter, uden at man straks er en racist. Hvis man ikke kan stille spørgsmål til valget en kvindelig skuespiller til at spille en traditionelt mandlig karakter, uden at man bliver stemplet som mandschauvinist. Hvis man ikke kan stille spørgsmålstegn ved valget af en yngre skuespiller til at spille en traditionelt ældre karakter uden at man er aldersdiskriminerende. Hvis man ikke kan stille spørgsmål ved at caste en lettere overvægtig skuespiller til at spille en traditionelt tynd karakter, uden at man er overfladisk og diskriminerende overfor overvægtige.
Jeg er dog også helt med på at disse skift i diverse karaktertræk ikke nødvendigvis er dårligt, og faktisk ofte fungerer glimrende, og jeg foretrækker også at vente med at bedømme ændringerne til jeg rent faktisk ser det selv, men derfor bør man også kunne kritisere det(forudsat at man gør det i en ordentlig tone), når der bliver ændret på de karakterer man kender og elsker.
#13 Slettet Bruger [1155315596] 11 år siden
Jeg har det dog også lidt svært ved, at man trækker racisme-kortet superhurtigt, ligeså snart nogen stiller spørgsmåltegn ved valget af en skuespiller. Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at nogle af de udtalelser, er baseret på racisme, men jeg vil tro, at mange blot gerne vil se på skærmen, hvad de har læst i tegneserierne og gerne noget, der er så tæt på originalmaterialet som overhovedet muligt.
For et par år siden, havde jeg stærkere meninger om denne slags, men nu er jeg reelt ligeglad og især i dette tilfælde, da jeg alligevel ikke er den store fan af FF. Virker det, er det fint, gør det ikke, så kan jeg jo bare tage fat på 50 års tegneserier med FF i stedet.
#14 Fredag 11 år siden
#15 Jack Slater 11 år siden
#16 Lord Beef Jerky 11 år siden
#17 Geekalot 11 år siden
#18 LittleMy 11 år siden
Chris Evans var ellers det eneste umiddelbare lyspunkt for mig, han spillede rollen fint (fint!!) synes jeg. Ellers var skuespillet ikke noget at råbe hurra for.
Næh nej, lad os glæde os til X-men og Justice League fra DC's side af. :)