Twitter har offentliggjort de mest populære tweets i 2010, og på listen over mest tweetede film finder man – måske ikke overraskende – Christopher Nolans “Inception”.

På de efterfølgende pladser finder man filmene “Harry Potter og dødsregalierne: Del I”, “Scott Pilgrim mod verden”, “Grusomme mig” og “The Karate Kid”. Ud af de fem film er “Scott Pilgrim mod verden” den eneste, som ikke var et stort hit i biografen, hvilket viser, at Twitter-popularitet ikke altid er lig med en imponerende boxoffice.

Både “Inception” og “Harry Potter og dødsregalierne: Del I” kom samtidig ind på den samlede top 10 over mest populære tweets – “Inception” indtog 3. pladsen bag tweetsene “Gulf Oil Spill” og “FIFA World Cup”.

Årets mest populære tweets inden for tv-serier tæller bl.a. “True Blood”, “The Walking Dead”, “Glee” og “Family Guy”.

Hele listen over Twitter-trends i 2010 kan ses hos Twitter.com.

Filmz er af uransagelige årsager ikke at finde på listen, men hvis man ønsker at følge Filmz på Twitter er det muligt på twitter.com/filmzdk.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Ceepa 14 år siden

Årets mest populære tweets inden for film tæller bl.a. "True Blood", "The Walking Dead", "Glee" og "Family Guy".

Menes der ikke "serier"?
Gravatar

#2 chandler75 14 år siden

# 1 Jo, rettet.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 Riqon 14 år siden

Jeg synes, filmz.dk næste år bør sigte efter at få "den gyldne tweet".
http://www.colbertnation.com/the-colbert-report-vi...
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: