Sidste år kom det frem, at instruktør Joe Johnston ikke ville vende tilbage til den uundgåelige forsættelse til “Captain America: The First Avenger”, hvorefter rygterne gik om, hvem der i stedet ville tage over. Nu er en tidligere rygtet instruktørduo så langt om længe blevet tilknyttet projektet.

Se også: Chris Evans: “Captain America 2” rammer nok i 2014.

Der er tale om de relativt ukendte brødre Anthony og Joe Russo, som tidligere har stået bag komedierne “You, Me and Dupree” og “Welcome to Colinwood”. De seneste år har duoen dog mest af alt arbejdet inden for tv på serier som “Community” og “Happy Endings”.

Der vides endnu ikke meget om “Captain America 2”, hvis manuskript for tiden bliver arbejdet på af Chris Markus og Stephen McFeely, der også skrev den første film.

De to manuskriptforfattere har dog tidligere udtalt, at filmen vil foregå i nutiden efter hændelserne i “The Avengers”, hvor Steve Rogers prøver at finde sin plads i verden, mens han samarbejder med S.H.I.E.L.D.

“Captain America 2”, der stadig står uden en officiel titel, udkommer efter planen i foråret 2014. Optagelserne begynder dog ikke før til næste år, efter Marvel har færdiggjort optagelserne til “Thor 2”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 skittlez 12 år siden

Da jeg læste det i går tænkte jeg WTF, men Marvel plejer at have en god plan med det hele. Tænk Branagh. Jeg kan egentligt godt lide brødrene, men intet i deres output taler for dette. De har sgu nok leveret en god pitch til Marvel-bosserne.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#2 Driver 12 år siden

Interessant at disse instruktører ikke vil følge op på deres værker. Jeg var godt underholdt af 1'eren, men jeg tror sagtens, en anden instruktør/instruktører kan drive værket videre.

Evans skrev under på 3 Cap Am. film, men det har Johnston så åbenbart ikke gjort. Derudover skrev Evans også under på 3 Avengers film, så han får en del at lave i fremtiden.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#3 filmzkim 12 år siden

Det bliver satme skidt, tror jeg :D
Gravatar

#4 CAP555 12 år siden

ved ikk om jeg skal grine eller græde over det der, men nu er det jo så heller ikke 100% endnu at det bliver dem.. in any case, er enig med 1 i at Marvel plejer at have en plan, men det der evt. valg af instruktører gør mig sq lidt nervøs.. Uanset hvad sir jeg at vi får Winter Soldier som skurk, ihvertfald som den ene ud af evt. to, det ville være vildt!!!
Gravatar

#5 Batsy 12 år siden

Jeg kender intet af deres arbejde, så jeg er desværre passiv. Men håber nu at de på en måde kan tage Red skull med igen, Hugo Weaving kan så meget mere end det han præsterede i den første.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".

Gravatar

#6 Uncanny 12 år siden

Håber de vil bruger elementer fra Brubaker's Captain America med Winter Soldier og Kronas Corporation.
"Eh, don't. Every joke, every pun, done to death, seriously".
Gravatar

#7 MOVIE1000 12 år siden

hmmm :/ øv
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#8 Twister 12 år siden

Jeg stiller mig også uforstående over for instruktør valget, men håber på det bedste da Captain America: The First Avenger er en ret velfungerende Marvel film der fik mig til at se frem mpd en fortsættelse.

Jeg håber på at de inddrager Winter Soldier, det kunne være så fedt. Crossbones ville også være en rigtig fed skurk at få med.

Crossbones: http://en.wikipedia.org/wiki/Crossbones_%28comics%...

Winter Soldier: http://en.wikipedia.org/wiki/Winter_Soldier_%28com...
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#9 Batsy 12 år siden

Twister (8) skrev:

Døde Bucky ikke? eller er det noget jeg misforstår?
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".

Gravatar

#10 Twister 12 år siden

Batsy (9) skrev:
Twister (8) skrev:
Jeg stiller mig også uforstående over for instruktør valget, men håber på det bedste da Captain America: The First Avenger er en ret velfungerende Marvel film der fik mig til at se frem mpd en fortsættelse.

Jeg håber på at de inddrager Winter Soldier, det kunne være så fedt. Crossbones ville også være en rigtig fed skurk at få med.

Crossbones: http://en.wikipedia.org/wiki/Crossbones_%28comics%...

Winter Soldier: http://en.wikipedia.org/wiki/Winter_Soldier_%28com...

Døde Bucky ikke? eller er det noget jeg misforstår?

Det er hvad alle tror, men i virkeligheden bliver han samlet op af nogle russere der finder Buckys krop der er blevet holdt ved lige af den ekstreme kulde den er blevet udsat for (ala det der skete med Cap selv). Han bliver herefter hjernevasket af russerne som begyndet at bruge ham som snigmorder, indtil ham og Cap en dag mødes og så går det ellers løs derfra kan du tro. Du kan læse mere om det på wikipedia som jeg har henvist til i første indlæg. Cap og Winter Soldier/Buckys forhold er ret spændende og også fængslende rent emotionelt fordi de på mange måder hinandens eneste forbindelser til deres tidligere liv under 2. verdenskrig. Og så er Winter Soldier en enormt cool karakter og ret så velskrevet (man får jo en masse indre dæmoner af sådan at blive hjernevasket og brugt som våben mod det land man under 2. verdenskrig kæmpede for at forsvare. ;)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang

Skriv ny kommentar: