Summit Entertainment har udsendt et nyt intenst klip fra actionfilmen “The Cold Light of Day”, der bl.a. har den nye Superman, Henry Cavill, i hovedrollen.

Se klippet her.

“The Cold Light of Day” omhandler Will, der er sejlet på ferie til Spanien sammen med sin familie. Efter en tur væk fra båden vender Will på et tidspunkt tilbage, hvor han bliver mødt af en mur af stilhed, da resten af hans familie er forsvundet. Det viser sig, at hans far arbejder for CIA, og at Will nu er fanget i midten af en konflikt mellem sin far og en mystisk kvinde fra hans fortid.

Foruden Cavill medvirker bl.a. også Bruce Willis som faderen og Sigourney Weaver som kvinden fra faderens fortid.

“The Cold Light of Day” er instrueret af Mabrouk El Mechri, der tidligere har stået bag “JCVD” med Jean-Claude Van Damme, og har dansk premiere 10. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-loke76 12 år siden

Man må da håbe han gør det bedre end i Immortals for den var da godt nok ringe og han var bestemt ikke noget at råbe hurra for.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.

Skriv ny kommentar: