3D-tv’ene har endnu kun vundet indpas i de færreste hjem, og hvis man skal tro en række eksperter, er der ikke noget, der tyder på, at den tendens vil vende foreløbig – hvis nogensinde.
Ved en nylig teknologi-konference i Palm Springs diskuterede erfarne folk inden for teknologiens verden samt en række mediefolk 3D-mulighederne til hjemmebiografen, og der var ikke stor optimisme at spore.
Se også: James Cameron: I fremtiden bliver alt i 3D.
80 % af deltagerne på konferencen mente, at 3D til hjemmebiografen var så godt som dødt, og de fleste tv-stationer, der var repræsenteret af bl.a. ABC, NBC, CBS og Fox, indrømmede, at de ikke brugte meget tid på at spekulere over potentielle 3D-udsendelser.
Og ifølge en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen er der måske endda grund til yderligere pessimisme. Undersøgelsen viste, at interessen for 3D-tv rent faktisk faldt blandt de forbrugere, der ved selvsyn var blevet præsenteret for teknologien.
Eneste lyspunkt var, at enkelte deltagere trods alt kunne se visse muligheder i 3D-tv til hjemmet, men kun i forbindelse med f.eks. videospil.
Se også: Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?
#41 Jb-film 13 år siden
- Det er jo netop en stor del af dikussionen om 3D. Flere øjenlæger er meget bekymret for 3D-briller.
Men det var de nu også, da TV2 sendte film i 3D.
Så længe man har muligheden for et valg til at se film og tv, som man ønsker det, er det intet problem - men med den trend som James Cameron har sat i gang, så er det vand til mølle for tv-producenterne. Og Hollywood sidder med det største trumfkort. Hvis de mener, at 3D er en primær teknisk mulighed, så er der ikke langt til at det bliver rettesnoren for al teknik i filmens verden.
#42 MOVIE1000 13 år siden
#43 x marks the spot 13 år siden
Det er nu mere brillerne jeg skal vænne mig til at have på, da jeg ikke går med dem til hverdag. 3D-effekten har jeg ingen problemer med. Jeg har dog læst et sted, at aldersgruppen med flest problemer med 3D-briller er de unge på 15-25 da de muligvis i forvejen har øjenproblemer, dog uden at vide det/have fået dem testet.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at valgmuligheden skal være der. Jim Cameron's ønsker stemmer så heldigvis ikke helt overens med, hvad der står i artiklen foroven.
#44 nwinther 13 år siden
At sammenligne 3D med 2D er som (jeg har vistnok argumenteret således tidligere), at sammenligne en helikopter med en bil. Helikopteren har i og for sig nogle fede egenskaber. Problemet opstår dog, når man forsøger at presse helikopteren ind i bilens rolle. Så er den pludselig upraktisk og kluntet og dyr og ganske ueffektiv og ufleksibel.
Således også med 3D. I og for sig har 3D nogle fede egenskaber. Men disse egenskaber egner sig bare utrolig dårligt i en spillefilm eller tv-udsendelser. De er måske mere interessante i computerspil, eller i særlige Disney-produktioner - hvis overhovedet.
#45 kennedy 13 år siden
for mange film er i perfekt kvalitet men totalt uden substans.
#46 Jb-film 13 år siden
Nu behøver problemer med 3D-briller IKKE at være begrænset til de 15-25 årige. Det er slet ikke naturligt at provokere øjnene med kunstigt filter.
Og endelig, så fylder James Camerons ønsker nok lige lovlig meget for fremtidens film. Teknisk set er James Cameron en stor salgevne for bl.a. tv-branchen.
2D er ægte nydelse - 3D er et kunstigt tillæg til det originale filmmedie.
#47 Jb-film 13 år siden
Det må du lige uddybe.
#48 Sweetiebellefan 13 år siden
Jeg læste i Illustreret Videnskab i dag at der vil komme skærme der fylder en hel væg, og med avanceret 3D email teknik.
#49 Bruce 13 år siden
Ja det er en holdning som regel :)
Nej men det er også min subjektive holdning, at indholdet af filmen er noget klichéfyldt frag, men som pga. 3D alene, får frygtelig meget mere ros, end hvad godt er. Det er blot at læse alle anmeldelser, hvor en meget stor del påpeger filmens ligegyldigheder ... "men pga. 3D'en ...".
Jeg har til hudløshed diskuteret og argumenteret for dette på Filmz og jeg vil ikke skrive mine argumenter én gang til, men jeg har nu været så venlig, at linke til en del af mine indlæg om 3D og der burde være lidt at gå igang med:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Og jeg ville ikke svare, fordi jeg syntes dit indlæg var useriøst.
Opsummering mod 3D:
1) Solbriller i en biograf. Tab af lys, En lysstyrke på 900 lumens bliver til ca. 180 bag briller! Kontrasten går af helvede til. Farver ser ud af helvede til og det må detaljegraden selvfølgelig også, hvis disse to parametre er så langt i skoven.
2) 2D ER 3D. Instruktører arbejder i 3 dimensioner, når de skyder film og hjernen kan sagtens finde ud af at inkorporere dybde i 2D billeder.
3) 3D er en kunstig dybdevirkning, som på ingen måde gengiver det sande dybdeforhold i film.
4) 3D cinematografi er anderledes end 2D. Derfor må film optaget i 3D selvfølgelig ikke være optimeret til 2D. Når man alligevel vil se en 3D film i 2D, må man ofte ty til Palads 17 biografen eller vente til den udkommer på disc.
5) 3D har været forsøgt flere gange. Hver gang initieret af en filmbranche, som er i krise og død og pine MÅ kunne levere kvalitet, som ikke findes i hjemmet. Samtidig er de efterhånden i et kartel med hardwareproducenterne, som nu hvor HD har solgt en masse fladskærme, må finde på nyt, som kan generere en ny udskiftning i hjemmet. Man må spørge sig selv, hvad bliver det næste?
Når man promoverer en så umoden teknologi, med så mange ulemper på dette tidspunkt, så er det jo også fordi det IKKE er interessant at have en fuldmoden af slagsen. Der skal jo være plads til nye landvindinger, så man kan få forbrugerne til at udskifte hardware basen flere gange undervejs.
5) 3D får folk til at betale for ringe indhold. Hvis man tager et kig nedad 3D udvalget, I guder, hvor er der mange elendige film og I guder, hvor har de solgt sanseløst meget. Hvad fanden er det folk vil have? En tur i Tivoli, eller se film?
Det jeg er klart mest bange for er, at 3D drejer filmbranchen væk fra seriøst indhold og får dem til at øremærke mere og mere af deres budget på endnu flere ligegyldigheder.
Tiany linkede til en udmærket artikel igår, som jeg desværre tror har meget sandhed i sig. Kombineret med legestue konceptet i 3D, så tror jeg det kunne varsle den værste kunstneriske katastrofe i filmmediet nogensinde. For ja, jeg ser filmmediet som et kunstmedie, men jeg tror 3D kan få magten, til at vende op og ned på dette og gøre seriøst indhold til en mangelvare i film og derved give en renæssance for hjernedøde instruktører som Strausse brødrene, McG og Uwe Böll.
Jeg har intet imod 3D som en niché og er glad for at 3D har skubbet på den digitale revolution. Men det er nærmest sygeligt at se så mange film, som på ingen måde gør brug af 3D på fornuftig vis og endda bliver nærmest ødelagt af det mørke look. Narnia 3 i 3D var en katastrofe.
3D uden briller? Jeg vædder på, at det koncept er en død sild. Lav en biograf, med et stort lærred og med 20 rækker af 40 mennesker og giv dem den samme 3D oplevelse, uanset om de bevæger hovedet eller ej. Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre.
Og lad så ellers Mark Kermode fra Guardian få ordet:
No, your eyes aren't deceiving you – 3D really is a con
[url= to enjoy a 3D movie[/url]
[url= Science of 3D Explained[/url]
Anti 3D Glasses
Come in number 3D your time is up
Opinion in amazing 3D
Og til sidst denne artikel - Why 3D doesn't work and never will. Case closed af Walter Murch film editor og sound designer på bl.a. Apocalypse Now.
#50 filmz-loke76 13 år siden
Jeg tager gladeligt et par millioner menneskers positive holdning (dømt ud fra bio + BD salg) over nogen mavesure anmeldere. Jeg synes det var den flotteste fortolkning a Pocahontas til dato. Bevares det er ikke en 2 timers snak om fransk løgsuppe man kan stritte lillefinger, drikke latte til og føle sig såå pseudo intellektuel. 3D gav for mig en hidtil uset dybde i billederne der var helt suveræn. Men filmen virker nu også for mig i 2D. Men på den anden side havde du sikkert også været imod farve film havde du levet da de kom.
Er de 2 punkter ikke lidt modsigende?
Nu virker det jo så, hvilket er bevist