Det amerikanske biografpublikum kan tilsyneladende ikke få nok af “Jackass”-drengenes vilde, klamme og smertefuldte stunts. “Jackass 3D” omsatte således for ikke mindre end 50 mio. dollars i dens åbningsweekend i USA, hvilket er langt mere, end de fleste havde forestillet sig, og rekord for en efterårspremiere.

Efter de første tre dage i biografen har filmen dermed allerede tjent budgettet på 20 mio. dollars ind, og filmen sætter sig solidt på 1. pladsen på boxoffice-listen.

Se også: Johnny Knoxville afslører kontroversielt stunt, som ingen ville vise.

De mange millioner dollars skyldes ikke mindst de forhøjede 3D-billetpriser, idet 90 % af filmens omsætning kommer fra 3D-visninger.

Den første “Jackass: The Movie” omsatte til sammenligning for 22 mio. dollars, mens “Jackass: Number Two” hev 29 mio. dollars i land.

På boxoffice-listens 2. plads debuterede Bruce Willis-filmen “Red” med 22 mio. dollars, mens sidste uges nr. 1, “The Social Network”, gled ned på 3. pladsen med en solid omsætning i dens tredje uge på 11 mio. dollars.

Klik ind på Filmz i december, hvor Filmz TV som eneste danske medie har været til “Jackass 3D”-presse-junket i Los Angeles og møde bl.a. Johnny Knoxville, Bam Margera og Steve-O!



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-loke76 14 år siden

Det kunne være spændende at se antallet af billetter solgt i forhold til de første. Det er lidt svært at forholde sig til "De mange millioner dollars skyldes ikke mindst de forhøjede 3D-billetpriser, idet 90 % af filmens omsætning kommer fra 3D-visninger."

Hvor meget dyrere er 3D billetter i gennemsnit, det kunne være en god oplysning at tilføje. Herhjemme kan du jo se 3D nogen steder for samme pris som en almindelig film i de store bio.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#2 Blacksanta 14 år siden

Så vidt jeg ved, så koster billetterne til 3D-Forestillinger et sted mellem 14 og 20$ (Lurede lidt på iMDB's facebook "profil" - og dertil hørende debat - forleden) :)

Skriv ny kommentar: