Til Oscar-uddelingen 2014 er “Jagten” blandt favoritterne til en pris, men allerede i aften (onsdag d. 30. oktober) kan filmen føje endnu en pris til præmieskabet, når Nordisk Råds Filmpris uddeles.
Se også: ”Jagten” er bookmakers favorit til Oscar!
“Jagten” er den danske deltager og skal dyste imod “Spise sove dø” (Sverige), “Dybet” (Island), “Open Up to Me” (Finland) og “Som du ser meg” (Norge).
Danmark har – ligesom Sverige – vundet prisen fire gange med filmene: “Drabet”, “Kunsten at græde i kor”, “Antichrist” og “Submarino”. Finland har vundet en gang, mens Norge og Island endnu ikke har vundet prisen for Nordens bedste film.
Det ligner derfor endnu en kamp mellem Danmark og Sverige. Du kan følge filmlandskampen på DR K fra kl. 19.45.