En ny film om den blinde superhelt DareDevil har længe været i støbeskeen, og instruktøren David Slade (“Hard Candy”, “Eclipse”) blev sat i forbindelse med projektet tilbage i marts sidste år.
Læs også: Interview: Joe Carnahan – en instruktør i sit es.
Slade måtte dog springe fra sidste måned, da hans tilknytning til tv-serien “Hannibal” betød, at Marvel ville få rettighederne tilbage, før produktionen kunne begynde. Nu ser det dog ud, som om Marvel og Disney er interesseret i en byttehandel.
Marvel vil nemlig give 20th Century Fox mere tid til at få gang i “DareDevil”-filmen, hvis filmselskabet til gengæld giver tegneseriekoncernen rettighederne til superskurken Galactus, der angiveligt skal spille en stor rolle i fortsættelsen til kæmpesuccesen “The Avengers”.
Joe Carnahan (“The Grey”, “Narc”) har tidligere udtrykt interesse i “DareDevil” på sin Twitter-profil, men nu er det så officielt, at han er i forhandlinger om at instruere den nye tegneseriefilmatisering, der beskrives som en hårdkogt spændingsfilm i stil med 1970’ernes thrillere og Frank Millers tegneseriehæfter.
Mark Steven Johnson lavede den første “Daredevil”-film tilbage i 2003 med Ben Affleck i hovedrollen, men den nye film bliver et reboot.
Hvis forhandlingerne mellem de to filmstudier bryder sammen, skal produktionen på “DareDevil”-filmen begynde inden 10. oktober, hvis rettighederne ikke skal ryge tilbage til Marvel.
#1 Mister Marvel 12 år siden
Lyder da interessant det der med galaktus som evt. skurk i avengers 2 .
#2 X&O 12 år siden
#3 KEiZ 12 år siden
Fatter ikke hvorfor de bliver ved gider det ikke, men det er vel det de unge vil ha'?
#4 Kiksmann 12 år siden
Jeg er så i den modsatte boldgade med Elektra, jeg fandt den direkte dårlig, men hver sin smag :)
Hvis man vælger at lave en ny DD, så brug dog endelig Frank Millers materiale for pokker da! Det er nogen af de bedste historier man kan finde. Og lav lige Moon Knight bagefter ;)
#5 ThomasOMalley77 12 år siden
Joe Carnahan kan man ikke gå helt galt i byen med. Narc er kult.
#6 Høegh 12 år siden
#7 skittlez 12 år siden
#8 Twister 12 år siden
Selvom jeg fandt den første Daredevil ganske udmærket, hilser jeg en reboot velkommen hvis det er det der skal til for at man vil give karakteren en ny chance på det store lærred.
#9 frz 12 år siden
Håber udover det at Marvel får alle rettigheder igen, så de kan skrue et ordentligt univers sammen - og så der måske bliver udgivet lidt færre film om året i den genre :).
#10 skittlez 12 år siden