John Cho – der er kendt fra bl.a. “Harold & Kumar”-filmene og J.J. Abrams’ “Star Trek” – har sluttet sig til den kommende genindspilning af sci-fi-filmen “Total Recall”, der på dansk hedder “Sidste udkald”.

Se også: Len Wiseman instruktør på ny filmudgave af “Sidste udkald”.

Originalen havde Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som Douglas Quaid – en minearbejder, som finder ud af, at han måske er en hemmelig agent fra Mars, der er blevet hjernevasket af myndighederne til at tro, at han bare er en menig mand.

I den nye film skal Cho spille rollen som Bob McClane – repræsentanten for rejseselskabet Rekall inc., der får fristet Quaid – der denne gang spilles af Colin Farrel – til at få indsat de falske minder i sin hukommelse, som udløser hans identitetskrise.

Filmen, der instrueres af Len Wiseman (“Die Hard 4.0”, “Underworld”), er sat til at få til august 2012.

Se også: Colin Farrell har hovedrollen i den nye “Total Recall”.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 powers80 13 år siden

Jeg er målløs......og jeg er ikke sikker på at det er på en positiv måde.
Ikke fordi John Cho er blevet castet, men fordi at det her projekt stinker så langt væk af noget, man burde holde fingrene fra.
Gravatar

#2 mikki 13 år siden

Fatter ikke rigtig hvorfor de laver en remake af noget der er godt. Men det må de jo selv om. Jeg gider ikke give penge for at se det. Holder mig til Arnolds version.... og den rigtige.
Gravatar

#3 theassociate2010 13 år siden

Det er kun positivt de har droppet Mars fra handlingen i denne og holder det på jorden istedet, så er der da en kinamands chance for at den skiller sig lidt ud fra originalen.
Gravatar

#4 aeries 13 år siden

Jeg var selv meget skeptisk i starten da jeg elsker Arnolds Total Recall. Men, såvidt jeg ved, er den originale film ikke særlig tro mod bogen den er baseret på, hvor den nye film skulle være langt mere tro.

Men om den bliver bedre? Svært at tro. Mange af os vil unægteligt altid sammenligne den med Arnold udgaven.

Men jeg må da indrømme, at jeg er lidt spændt efter at jeg fandt ud af at det ikke er en remake af Arnold udgaven men et forsøg på at filmatisere original historien (ja, jeg ved det godt -- vi vil alle kalde det et remake af Arnold udgave. Også mig selv :)).
"Target that explosion and fire!", Hikaru Sulu, Star Trek VI: The Undiscovered Country
Gravatar

#5 Common 13 år siden

Forstår simpelthen ikke man vil remake een af Verhovens mesterværker :-(
Gravatar

#6 Lehrmann 13 år siden

Så god er Total Recall slet ikke.
Som tankeeksperiment var den oprindelige novelle langt mere interessant, men hvilken sci fi-nørd spilder td på det?

Colin Farrell er en bedre skuespiller end "Schwarze" og Verhoeven toppede nu med Robocop og de tidlige hollandske film.
Gravatar

#7 theassociate2010 13 år siden

#6 - Du glemmer Showgirls.
Gravatar

#8 Babo Rises 13 år siden

Helt klart positiv omkring dette projekt. Og tror på den heldigvis bliver markant anderledes end originalen og mindre karikeret. Så ja, jeg er med på dette remake.

Skriv ny kommentar: