Selvom filmskaberen Christopher Nolan flere gange tidligere har kunnet fortælle, at skurken Jokeren også ville figurere i den tredje “Batman”-film, der skal følge op på den ventede “The Dark Knight”, lader det nu til, at den kriminelle klovneprins helt er blevet droppet fra den planlagte fortsættelse.
En kilde fra produktionen på Warner Bros. kan berette, at selvom filmselskabet overvejede at finde en ny skuespiller til Joker-rollen i den uundgåelige tredje “Batman”-film efter Heath Ledgers tragiske død, har de i stedet besluttet at skrive den ikoniske skurkerolle helt ud af manuskriptet.
Angiveligt vil der i stedet blive budt på endnu mere fokus på den vansirede skurk Two-Face, der vil få sin optræden henimod slutningen af den kommende “The Dark Knight”, da den offentlige anklager Harvey Dent bliver forvandlet til den arrede, skizofrene forbryder.
Ifølge kilden vil manuskriptet til den tredje film om Gotham Citys kappeklædte beskytter referere til Batman-tegneserierne “The Long Halloween” og “Dark Victory”.
“The Long Halloween” lader til at ligge til grund til mange af de vigtige plotelementer i “The Dark Knight” omkring Jokeren og skabelsen af Two-Face, mens “Dark Victory” er en fortsættelse til denne tegneserie, på samme måde som den tredje “Batman”-film sandsynligvis vil blive en direkte fortsættelse til “The Dark Knight”.
Eftersom “Dark Victory”, der primært fokuserer på Two-Face, også kunne introducere Batmans behændige hjælper Robin, er spekulationer begyndt omkring, hvorvidt den kappeklædte vidunderdreng mon også vil kunne opleves i det tredje filmeventyr.
Kilden kan samtidig afsløre, at instruktøren Christopher Nolan også vil stå for instruktionen på den næste “Batman”-film – men så ikke flere. Hvor filmserien så fortsætter derefter, står stadig hen i det uvisse, men alle indikationer tyder på, at Nolan derpå vil gå i gang med helt andre filmprojekter.
#11 Bohemian 16 år siden
Så vil jeg glæde mig til Two-Face, men ville nu gerne også se en anden skurk i den film, måske man kunne se mere til Scarecrow?
#12 nygaardpetersen 16 år siden
Håber virkelig ikke Robin kommer med. Han passer slet ikke ind i Nolans univers.
#13 Ceepa 16 år siden
#14 filmz-gofferoffer 16 år siden
Tvivler på, det er Scarecrows endeligt. Batman dræber per princip ikke, så han vil næppe være skyld i hans død.
#7
Jeg tror ikke, de begår samme fejl, som de gjorde i den første Batman-film. The Joker er Batmans ærkefjende nummer 1, så de ville skyde sig selv i foden, hvis de gentager historien. Det er alt sammen spekulation fra min side, men det er bare mine anelser.
#15 smalieux 16 år siden
#16 Petrescu 16 år siden
#17 filmz-wetfox 16 år siden
Det vidste jeg sgu da ikke!!
I kunne godt have spoiltet det, selvom nogen vil mene at man BURDE vide det!!!
#18 filmz-LBA 16 år siden
#19 filmz-Kadann 16 år siden
Har du set "Batman Forever"?
#20 Sverkel 16 år siden