Julie Taymor (“Across the Universe”) er i gang med forberedelserne til “The Tempest”, en filmatisering af William Shakespeares stykke.

Stykket fokuserer på magikeren Prospero, en hertug i eksil, der hersker over en fortryllet ø, som en gruppe skibbrudne ender på. Taymor har tilføjet stykket et twist, og filmens hovedperson vil i filmversionen derfor hedde Prospera, og karakteren vil blive spillet af Helen Mirren.

Taymor har foruden Mirren samlet et stort hold af kendte navne til filmen. Bl.a. Jeremy Irons, Djimon Hounsou, Russell Brand, Alfred Molina, Ben Wishaw og Felicity Jones. Geoffrey Rush er dertil i forhandlinger om en rolle i filmen.

Taymor har tidligere kastet sig over en Shakespeare-filmatisering med “Titus” fra 1999 med Anthony Hopkins i titelrollen.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 wimmie 16 år siden

Shakespeare....Russell Brand....?

Yeah, I get it....
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: