Skuespilleren Kevin Conroy, der har lagt stemme til Batman/Bruce Wayne i en lang række animerede “Batman”-serier og -film som f.eks. “Batman: Dødsenglen” og “Batman: Gotham Knight”, gav for nylig sin ærlige mening om Christian Bales omdiskuterede hæse stemme i Christopher Nolans “Batman”-film – og det var ikke pæne ord, han havde med på vejen.

”Bale er en fremragende skuespiller. Han blev bare vildledt. Nogle skulle helt klart have stoppet ham og sagt ‘Du lyder latterlig’. Men det var der ingen, der gjorde,” mener Conroy.

”Som skuespiller er du nødt til at stole på folk på den anden side af kameraet, fordi du ikke kan se, hvad der foregår. Du arbejder i et sådant vakuum, at du kan overbevise dig selv om, at alt er fantastisk. Så du har brug for en tredje øje til at fortælle dig, at du er fuldstændig galt afmarcheret. Desværre var der ingen, der stoppede ham,” siger Conroy.

Det forventes, at Bale – og hans hæse stemme – vil vende tilbage, når Christopher Nolan kaster sig over “Batman 3”, som Warner Bros. ifølge Batman-On-Film angiveligt vil annoncere officielt i juli.

Hvad synes du om Christian Bales Batman-stemme? Sej eller latterlig? Klik på ‘Kommentarer’ nedenfor for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (189)
Gravatar

#161 Kruse 14 år siden

Selvgølgelig springer bådende ikke i luften, fordi det ikke er den historie som Nolan vil fortælle. Det var simpelthen ikke hans pointe i den sammenhæng. Men når det så er sagt, så er det næsten 100 % sikkert at de ikke havde fået lov til at springe bådene i luften, hvis det var det de ville. Som Riqon også er inde på, så blev hospitalerne evakueret inde de blev sprunget i luften og selv den situation var på grænsen. I PG13 ratede film bliver uskyldige mennesker meget sjældent slået ihjel.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#162 BN 14 år siden

Kruse (161) skrev:
I PG13 ratede film bliver uskyldige mennesker meget sjældent slået ihjel.


Hvad så med de uskyldige mennesker der bliver mejet ned af Jokerens tilfældige skyden omkring sig i gaden i scenen hvor Batman er på vej imod ham på sit motorcykel-lignende køretøj? Disse drab ses på afstand (altså ingen nærbilleder, ingen detaljer), og det samme kunne man jo have gjort ved en eventuel sprængning af bådene.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#163 Riqon 14 år siden

#159 -

Men du får dem aldrig at se, så derfor efterlader de ikke det samme indtryk, som bådene havde gjort. Jeg skrev i #15: "Jeg havde personligt også ret svært ved at forestille mig, at så mange mennesker, vi lige havde stiftet bekendtskab med, ville dø" Det er pointen, i hvert fald min pointe: Plottet overraskede ikke - vi forventede ikke, de både ville sprænge i luften. Det var dog nogle meget fede scener alligevel.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#164 filmz-ab 14 år siden

161

Så skal du sætte dig bedre ind i de forskellige ratings. Jeg kan nævne Pearl harbor og Titanic, hvad siger du så til det?

Som jeg ser det, har Nolan en pointe med bådene. Man kunne jo ha sprunget skurkene i luften, og ikke de uskyldige? Og som jeg skrev, så tager jokeren flere som gidsler efter hospitalet, og de bliver nok ikke passet i hoved og røv, vel :-)

bn - enig.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#165 filmz-ab 14 år siden

163

Men jokeren sender jo flere optagelsesbånd af sine gidsler, også efter hospitalet, så jo, du ser nogle af dem. Det er værd at bemærke, at batman tror han har besejret jokeren, ved at både ikke ryger i luften (det gode i mennesket overvandt ondskaben), men jokeren havde jo et es, som var dent.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#166 Riqon 14 år siden

a@babo (164) skrev:
Så skal du sætte dig bedre ind i de forskellige ratings. Jeg kan nævne Pearl harbor og Titanic, hvad siger du så til det?


Jeg synes snakken om ratings er lidt en distraktion. Mit indlæg i diskussionen gik på forventning, og jeg forventede virkelig bare ikke, de både ville sprænge i luften. Det virkede ikke som en sådan film, og det var det så heller ikke, og så kan vi ellers diskutere i al uendelighed, om det skyldtes producenterne eller Nolans vision eller noget helt tredje.

Og når du nævner Pearl Harbor og Titanic, så er de jo netop eksmpler på film, hvor du forventer det, fordi de bygger på historiske begivenheder, så vi ved, det vil ske, allerede før vi sætter os til rette og er således emotionelt forberedte på det - og derfor kan skaberne af disse film også slippe af sted med det. (I Pearl Harbor er man dog rimelig ligeglad, men det er en anden sag.)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#167 filmz-ab 14 år siden

#166

Jamen, hele scenariet med bådene ligger jo netop op til, at en af dem skal ryge i luften. Så scenen skaber jo den forventning, som jeg ser det - at det så ikke sker, er faktisk en anden snak. F.eks det moralske, som jeg var inde på, ELLER måske bare en pointe fra Nolan. Det kan man ikke helt vide. Det jeg ved er, at PG13 tillader den slags, sålænge du ikke viser skaderne. Det er det jeg hæftede mig ved. At en båd skulle ha sprunget i luften, var jo ikke det værste der kunne ske i filmen, og slet ikke hvis man ikke SÅ konsekvenserne.

I øvrigt, så er der også en stor eksplosion i Begins, hvor batman undslipper, og redder samtidig Raz Al Gul - mange skurke ryger jo i luften.

Mht. Pearl og Titanic, så er de jo stadig en pg13 film, hvor du ikke ser følgerne, selvom du "forventer" eksplosioner, men når du går ind til en film, velvidende, at den har fået pg13, så kan du jo i princippet godt forvente det uvante. F,eks en båd der springer med mennesker i :-) For det må man jo godt :-) Jeg ved samtidig også, at det moralske spil kommer, ja på spil. F.eks Bruce Willis i Die Hard 4, der ikke ryger smøger længere, selvom det også er tilladt i en pg13 film.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#168 Patriarch 14 år siden

Jeg havde ingen forventning til scenen - men Jokeren og filmen gav mig fornemmelsen af at alt kunne ske... Og det var fedt. Jeg var i tvivl, og det kunne gå begge veje fornemmede jeg.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#169 filmz-ab 14 år siden

#168

Netop...
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#170 Kruse 14 år siden

Jeg må erklære mig enig med Riqon. At bruge Titanic og Pearl Habor som eksempler er heller ikke holdbart, da det er historiske begivenheder og jeg derfor er helt sikker på at det er nemmere at slippe afsted med, da skaberne jo heller ikke kan forvrænge historiens gang.

#162: Jeg husker på ingen måde at Jokeren rammer nogle med hans skud, men jeg kan selvfølgelig huske forkert. Men ser du rent faktisk nogle dø? Ser du blod? Ser du nogle tilfælde hvor der ikke kan være tvivl om deres skæbne? Hvad jeg mener er bare at man sjældent ser tilfældige mennesker blive skudt og dræbt i en PG13 film, og jeg kan ikke komme i tanke om nogle reelle eksempler. For det meste er de eneste der i det hele taget bliver skudt på enten bad guys eller good guys.

Alt i alt så tvivler jeg bare på at de havde fået lov til at vise bådene blive sprunget i luften, så der ikke kan herske tvivl om at en masse uskyldige mennesker blev dræbt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: