“WandaVision” er en hyldest til de store sitcoms gennem tiderne, men serien har også andre, mørkere inspirationskilder.

Selvom “WandaVision” ligner en sitcom, er det ikke alting, der er sjov og ballade for MCU-parret Wanda og Vision.

Læs også: “The Mandalorian” inspirerede “WandaVision” til at udgive ét afsnit om ugen

En uhyggelig stemning lurer bag latteren, og her var den klassiske gyser-serie “Twilight Zone” til stor inspiration.

Det fortalte MCU-chef Kevin Feige og manuskriptforfatter Jac Schaeffer ved en pressekonference søndag:

“Når noget skiftede fra f.eks. en ‘Dick Van Dyke’- eller ‘I Love Lucy’-stil til noget anderledes, så var det som at træde ind i en ‘Twilight Zone’,” forklarede Feige.

“Ja, absolut. ‘Twilight Zone’ var en stor inspiration for mig personligt,” supplerede Shaeffer.

Dermed er der altså lagt op til både uhygge og overraskende plot-twists i MCU-serien, der på overfladen ellers ligner en gammeldags sitcom.

De første to afsnit af “WandaVision” får premiere på fredag den 15. januar på Disney Plus.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: