Svensk og dansk tv er gået sammen om at lave en ny krimiserie med Kim Bodnia i den mandlige hovedrolle og svenske Sofia Helin (“Arn – Tempelridderen”) i den kvindelige hovedrolle.

“Broen”, som serien kommer til at hedde, handler om et mord, der bliver begået midt på Øresundbroen. Det bringer de to modsætninger betjent Martin og betjent Saga sammen. Og det går ikke stille for sig…

Se også: Filmz TV: Filmz til galla med Kim Bodnia.

Serien bliver skrevet af svenske Hans Rosenfeldt, Nikolaj Scherfig (“Rejseholdet”) og Måns Mårlind (“Uskydig dømt”).

Instruktøren Charlotte Sieling (“Forbrydelsen”) står bag kameraet.

Serien får premiere på DR1 og SVT i efteråret 2011.

Kim Bodnia var senest aktuel i danske biografer i “Hævnen”, og han vil desuden kunne ses i Nikolaj Arcels “Sandheden om mænd”, der får premiere 7. oktober.

Se også: Trailer til den danske film “Sandheden om mænd”.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Jach 14 år siden

Af en eller anden grund tiltaler denne serie mig som en af de ekstremt få nordiske serier og kan ellers ikke fordrage svenskere.
Ser ihvertfald frem til den.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#2 Nicki52 14 år siden

Det sidste har jeg ikke skrevet og det er også forkert. Kim Bodnia var senest aktuel i "Hævnen" for der har han en større rolle end i "Min bedste fjende".
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 chandler75 14 år siden

# 2 Det er hermed rettet.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#4 Patriarch 14 år siden

Meget fedt setup til en krimi.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 Highland Park 14 år siden

#4: Det er bare ærgerligt, at Charlotte Sieling skal instruere den.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#6 Nicki52 14 år siden

#5
Hvordan kan du se om hun er dårlig instruktør? Hun har kun lavet et par afsnit af "Forbrydelsen" og var vidst hovedinstruktør på "Krøniken".
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#7 Highland Park 14 år siden

#6: Jeg synes, at du besvarer spørgsmålet ganske fint. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 Nicki52 14 år siden

#7
Jeg synes det er meget godt, altså Forbrydelsen og Krøniken. Men jeg elsker alt dansk, selvom det er mega skidt (tænker på 2900 Unhappiness), og stadig elsker jeg den. Men det er mest danske serier jeg knytter mig sådan til.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: