Den amerikanske filmdistributør Drafthouse Films har købt rettighederne til det store danske hit “Klovn: The Movie”, som vil blive udsendt i biograferne i USA i første halvdel af 2012.

Drafthouse Films er indie-afdelingen af Alamo Drafthouse, der afholder filmfestivalen Fantastic Fest, hvor “Klovn: The Movie” – eller “Clown: The Movie”, som titlen er i USA – overraskende vandt priser for bedste komedie tidligere på året.

Se også: 50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis.

Grundlæggeren af Drafthouse Films, Tim League, udtaler, at filmen er et udtryk for den modige og varierede type film, selskabet ønsker at udgive. Tidligere har Drafthouse Films bl.a. distribueret “Four Lions”.

Det er endnu uvist, hvor mange biografer i USA “Klovn: The Movie” vil udkomme i, men på forhånd har filmen fået en god portion omtale med i bagagen. IndieWire skrev således, at filmen er ”fræk, frygtløs og fantastisk”, mens branchebladet Variety har kaldt filmen for ”skarp”.

Variety bemærkede dog ved samme lejlighed, at den amerikanske distributør muligvis vil være tvunget til at nedtone dele af filmen, for at den overhovedet vil kunne blive udsendt i biograferne. Om amerikanerne til næste år må tage til takke med “Klovn Light”, eller om de får serveret alle penis- og numse-herlighederne i ubeskåret form, vides endnu ikke.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (46)
Gravatar

#11 nioxic 13 år siden

Den er så kedelig..

ligesom klovn serien kan man sidde og forudse alt der sker.

kedelig underholdning

;/
Gravatar

#12 Moog 13 år siden

#11 Du må virkelig kede dig med hvad der ellers bliver lavet af serier / film så...
Gravatar

#13 lassep 13 år siden

Thomas E. Nielsen (9) skrev:
Det er det da...Landet er da folket tak! Underlig tanke at du skiller landet fra folket? I øvrigt er det da stadig restriktioner. Hvis Blockbuster valgte at de ikke ville have "A Serbian Film' i deres butikker, er det en restriktion de har indført, som i øvrigt ville afskære en del menneskers adgang til den væsentligt.

Så uanset om det er de valgte politikere, biografkæderne, Tv.stationerne eller andet, så er det da en begrænsning (deraf ordret 'restriktion'!), uanset hvordan du vender og drejer det!

At nogle private virksomheder ud fra et formodentlig økonomisk synspunkt har valgt at deres film skal være rated for at de vil vise dem, er vel deres valg.
De har jo netop valget til at vælge om de vil vise filmene eller ej. Det er det ytringsfrihed går ud, at have muligheden for at vælge og tage konsekvenserne af det valg.

Det er vel ikke anderledes end at en butik kun vælger at sælge økologiske varer. Skal de så ikke også sælge ikke økologiske varer fordi der typisk er et større udvalg og de er billigere?
Gravatar

#14 Hr. Nielsen 13 år siden

lassep (13) skrev:
At nogle private virksomheder ud fra et formodentlig økonomisk
Ja, det er da deres valg, det skrev jeg vist intet om??? Så ta' lige og læs hvad jeg skrev, fremfor blot at agere nyttig idiot. Og hvis du vil forsvare at andre på dine vegne skal agere smagsdommere for hvad du skal se, så må du jo om det, men derfor synes jeg stadig det er en begræsning af valgfrihedeni værste fald! Det er sgu da sådan set ligegyldigt hvem der begrænser den, om det er økonomiske, moralske eller religiøse årsager. I USA skyldes restriktionerne ofte moralske valg, baseret på hvad man kan tjene eller miste. Uanset hvad, så giver dette jo ikke forbrugeren det frie valg, for 'købmanden' har allerede bestemt for dig hvad han mener du må købe!!!!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#15 Hr. Nielsen 13 år siden

lassep (13) skrev:
Det er det ytringsfrihed går ud, at have muligheden for at vælge og tage konsekvenserne af det valg.
Det valg kan du jo så netop IKKE tage, hvis et værk netop ikke vises som det er tænkt! Så hvi du vi belære mig om ytringfriheden, så få lige styr på den først tak! I øvrigt var det stadig også blot en tanke, bedømt udfra et samlet billede af et land (som jeg har besøgt og hvor en af mine bedste venner bor) der i min verden og i min forståelse slet ikke er så frit som det hævder. Jo, der er plads til forskellighed, de er langt på nogle området osv osv. Men den 'officielle' moral, som landet indiemellem ligger under for, finder jeg giver mig en 'grim' bismag'.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#16 Hr. Nielsen 13 år siden

lassep (13) skrev:
Det er det ytringsfrihed går ud, at have muligheden for at vælge og tage konsekvenserne af det valg.
Det valg kan du jo så netop IKKE tage, hvis et værk netop ikke vises som det er tænkt! Så hvi du vi belære mig om ytringfriheden, så få lige styr på den først tak! I øvrigt var det stadig også blot en tanke, bedømt udfra et samlet billede af et land (som jeg har besøgt og hvor en af mine bedste venner bor) der i min verden og i min forståelse slet ikke er så frit som det hævder. Jo, der er plads til forskellighed, de er langt på nogle området osv osv. Men den 'officielle' moral, som landet indiemellem ligger under for, finder jeg giver mig en 'grim' bismag'. For at vende tilbage til klovn, der finder jeg det underligt at man beskærer en film (faktisk maltrakterer den) for at vise den. Ja jo, det er af økonomiske årsager sådan set, men det andre tanker der ligger bag, som ofte slet ikke bygger på kunstneriske valg, men mere på moralske dogmer. Og inden jeg misforståes, så prøv at tænke mine kommentarer her lidt mindre firkantet og stive end de er skrevet her i al hast.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#17 knx 13 år siden

Mon ikke de får smidt et sagsanlæg i nakke fra skaberne af "Curb Your Enthusiasm", hvis Klovn skulle gå hen og blive en kommerciel succes i USA.
Gravatar

#18 Høegh 13 år siden

Thomas E. Nielsen (16) skrev:
Det valg kan du jo så netop IKKE tage, hvis et værk netop ikke vises som det er tænkt! Så hvi du vi belære mig om ytringfriheden, så få lige styr på den først tak!


Hvad så med biografernes frihed?
De må vel alt andet lige selv bestemme hvad de vil vise i deres sale.


Så ganske kort:
- Det er frivilligt for filmselskaberne om de vil lade deres film rate af den selvstændige organisation MPAA.
- Det frivilligt for biograferne om de vil vise ikke-ratede film, og generelt hvilke film de vil vise.
- Det frivilligt for forbrugeren om han/hun vil støtte de store biografkæder, de små, eller slet ikke støtte nogle af biograferne, og bare købe filmen på DVD.

Demokrati, frit marked, ytringfrihed etc.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#19 Frederik 13 år siden

knx (17) skrev:
Mon ikke de får smidt et sagsanlæg i nakke fra skaberne af "Curb Your Enthusiasm", hvis Klovn skulle gå hen og blive en kommerciel succes i USA.



Jeg kan ikke se hvad de skulle basere sagsanlægget på. "Klovn" er inspireret af CYE, ikke et direkte rip-off.


Ved nærmere eftertanke er det jo USA, så det er muligt. Tror bare ikke de får meget ud af det :)
Gravatar

#20 lassep 13 år siden

Thomas E. Nielsen (16) skrev:
Det valg kan du jo så netop IKKE tage, hvis et værk netop ikke vises som det er tænkt! Så hvi du vi belære mig om ytringfriheden, så få lige styr på den først tak!

Hvis kunstneren ikke kan sælge sit værk i USA som det originalt er lavet, så står kunstneren overfor et valg. Enten ikke sælge værket eller ændre det så det kan sælges.
Du lyder som om du mener biograferne skal tvinges til vise værket som det originalt er lavet, også selv om muligvis vil have negative konsekvenser for biografen. Jeg mener derimod det er biografernes valg at vælge de film som de synes er bedst for dem selv.

Høegh (18) skrev:
Hvad så med biografernes frihed?
De må vel alt andet lige selv bestemme hvad de vil vise i deres sale.


Så ganske kort:
- Det er frivilligt for filmselskaberne om de vil lade deres film rate af den selvstændige organisation MPAA.
- Det frivilligt for biograferne om de vil vise ikke-ratede film, og generelt hvilke film de vil vise.
- Det frivilligt for forbrugeren om han/hun vil støtte de store biografkæder, de små, eller slet ikke støtte nogle af biograferne, og bare købe filmen på DVD.

Demokrati, frit marked, ytringfrihed etc.


Fuldstændig enig.

Skriv ny kommentar: