Den amerikanske filmdistributør Drafthouse Films har købt rettighederne til det store danske hit “Klovn: The Movie”, som vil blive udsendt i biograferne i USA i første halvdel af 2012.

Drafthouse Films er indie-afdelingen af Alamo Drafthouse, der afholder filmfestivalen Fantastic Fest, hvor “Klovn: The Movie” – eller “Clown: The Movie”, som titlen er i USA – overraskende vandt priser for bedste komedie tidligere på året.

Se også: 50.000 Filmz-brugere har set Casper Christensens penis.

Grundlæggeren af Drafthouse Films, Tim League, udtaler, at filmen er et udtryk for den modige og varierede type film, selskabet ønsker at udgive. Tidligere har Drafthouse Films bl.a. distribueret “Four Lions”.

Det er endnu uvist, hvor mange biografer i USA “Klovn: The Movie” vil udkomme i, men på forhånd har filmen fået en god portion omtale med i bagagen. IndieWire skrev således, at filmen er ”fræk, frygtløs og fantastisk”, mens branchebladet Variety har kaldt filmen for ”skarp”.

Variety bemærkede dog ved samme lejlighed, at den amerikanske distributør muligvis vil være tvunget til at nedtone dele af filmen, for at den overhovedet vil kunne blive udsendt i biograferne. Om amerikanerne til næste år må tage til takke med “Klovn Light”, eller om de får serveret alle penis- og numse-herlighederne i ubeskåret form, vides endnu ikke.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (46)
Gravatar

#31 Barry Lyndon 13 år siden

nwinther (30) skrev:
Klovn er morsomt, bevares. Men det er et kopiprodukt through and through.


Det er simpelthen ikke rigtigt. Granted - du kan finde enkeltscener, hvor de har snuppet idéer, men du kan ikke finde et eneste afsnit, der "through and through" er kopieret. Det er du velkommen til at prøve at modbevise. Derimod er langt de fleste af de 60 afsnit 100 procent originalt materiale.

Gravatar

#32 skittlez 13 år siden

Det er efterhånden en ældgammel debat om Klovn kun er inspireret af Curb eller om vi er mere ovre i kopi. Selvfølgelig har de ikke været dumme nok til at snuppe et helt afsnit og direkte oversætte det, men i flere tilfælde er der kun ændret småting, og som andre påpeger hjælper det ikke at det musikalske tema er det sekundære tema i Curb, og altså optræder ret tit i serien.

Der skal dog heller ikke være tvivl om at Casper og Frank har taget konceptet og, med tiden, gjort det til deres eget. Men når de konsekvent benægter at det er plagiat, og når hvert afsnit er akkompagneret af Efter en idé af CC og FH, så krummer jeg tæer på næsten samme måde som jeg gør over protagonistens handlinger. Dog er Curb en amerikansk serie, så hvis der kunne lægges sag an, var det nok blevet gjort for længst ;) Også selvom HBO er fuckin cool.

Som sagt har de dog gjort konceptet til deres eget, og kopieringen har aldrig holdt mig fra at nyde serien, der er ganske sjov, og bestemt unik inden for dansk tv. Filmen kom dog bag på mig, da jeg ikke bare mener at den er et langt afsnit, men faktisk bringer mere på næsten alle punkter, og dermed fungerer bedre end serien. Nogle af de elementer der med garanti giver den minimum en NC-17 rating i USA er, uden at afsløre noget, helt fantastiske, og visse plotelementer træk lidt tæppet væk under mig. Så jeg kunne egentligt godt unde filmen lidt international succes, så omverdenen kan se at vi er andet en kitchen sink dramaer. Hvis udgivet, skal det næsten være unrated, da man ikke kan klippe de føromtalte elementer ud, da de er en integreret del af filmen. Den bliver jo i forvejen ikke en wide udgivelse, så jeg ser ingen grund til at ændre noget.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#33 wimmie 13 år siden

Mads47 (28) skrev:
26#

Det hedder "Jeg syndes" ;)



Nope - det hedder "Jeg synes" ;)

(Eller "syntes" i datid ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#34 Høegh 13 år siden

Thomas E. Nielsen (29) skrev:
Jeg snakkede om at USA er et land med mange restiktioner på mange områder, som jeg finder uheldigt.


USA er et land der tillader virksomheder at drive deres forretning som de vil (inden for lovens grænser), og sammenarbejde med dem de vil (fx MPAA).

På grund af denne frihed til at drive sin forretning som man vil, skabes der så restriktioner. Men det er ikke så anderledes end når en butik ikke vil sælge en specifik vare.
Det er friheden til at skabe de bedste forhold for sig selv (igen inden for lovens grænser). Og dette gælder også for instruktøren.

Thomas E. Nielsen (29) skrev:
I øvrigt er der en hårfin grænse mellem ikke at ville vise en film fordi den ikke kan tjene sig hjem og så ikke at ville vise en film fordi den ikke kan tjene sig hjem fordi NOGEN har vurderet den efter moralske dogmer der ikke hører til i et moderne samfund!


Men sådan har de forskellige selvstændige og frie selskaber nu engang valgt at arbejde. Netop fordi der ikke er nogen restriktioner.
Jeg er enig i at dette så skaber potentielle restriktioner for eventuelle filmskabere. Men så må de jo gøre op med biograferne og MPAA.

Alternativet ville være at regeringen gik ind og bestemte at biograferne skulle vise alle film der nogensinde blev udgivet. Så ville der være lighed for alle... ja altså lige på nær biograferne naturligvis.

Thomas E. Nielsen (29) skrev:
I øvrigt vil jeg sighe, at havde jeg en biograf, avis eller andet, så ville jeg ikke selv begrænse en kunstners/journalist eller blot HR. og Fru. Jensen fra at udtrykke det de ville. Jeg kunne tage afstand fra deres holdning. Jeg synes det er en underlig tanke, at en biograf (eller andet) skal gøre sig til smagsdommere. Kan du slet ikke se det ironiske i at du taler for et frit samfund, men hvor man kun kan tale frit hvis man siger det andre har bestemt.


Du bør mere se det som en forretning der ikke ønsker at sælge specifikke produkter fordi man vurderer at det ikke kan sælge nok.
Heldigvis, som fx, med dette tilfælde er der så andre og mere niche-orienterede "butikker" som godt vil sælge produktet (læs; mindre biografer. Som Thomsen også er inde på i #5)
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#35 Høegh 13 år siden

Og igen:

Høegh (24) skrev:

Hvis du i virkeligheden bare har et problem med hvordan den selvstændige organisation MPAA fungere, og hvordan de store biografer driver deres forretning på, så er det også helt fint. Jeg synes også at ratingsystemet i USA er problematisk.
Det gør bare ikke USA hyklerisk i forhold til hvad de siger omkring frihed og demokrati.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#36 Barry Lyndon 13 år siden

skittlez (32) skrev:
Som sagt har de dog gjort konceptet til deres eget


Jeps, det var min pointe. Og meget enig generelt med dig (især om filmen). Ved godt, debatten er håbløst forældet, men jeg bliver simpelthen nødt til at reagere på at Klovn er kopi "through and through", som det blev skrevet. Også fordi snakken om, at de har stjålet fra Curb rent faktuelt er skruet hysterisk i vejret. Som sagt - tager man de 60 afsnit er det ikke ret mange af dem, hvor idéer er genbrugt.

I øvrigt har Casper og Frank ved flere lejligheder blankt fortalt, at Curb var den grundlæggende inspiration til Klovn. Og det er jeg de herrer evigt taknemmelige for. På den måde har de nemlig taget et genialt koncept og beriget dansk comedy ved at gøre det til deres eget.
Gravatar

#37 Thomsen 13 år siden

Thomas E. Nielsen (9) skrev:
Det er det da...Landet er da folket tak! Underlig tanke at du skiller landet fra folket? I øvrigt er det da stadig restriktioner. Hvis Blockbuster valgte at de ikke ville have "A Serbian Film' i deres butikker, er det en restriktion de har indført, som i øvrigt ville afskære en del menneskers adgang til den væsentligt.


Det er nu helt almindelig praksis, at man skelner mellem formelle restriktioner, dvs. statslig indblanding i form af censur og ikke-formelle som private organisationers ret til selv at bestemme, hvad de vil tilbyde af tjenester og varer. Det var lidt svært at vide, hvad du præcist hentød, fordi du ikke udtrykker dig særligt klart. "Landet" kan jo både dække befolkningen, men også staten USA.

Vi kan vel sagtens blive enige om, at der ikke er nogen statslig censur involveret?

Den anden ting, om private organisationer skal have ret til selv at bestemme over, hvilke tjenester/ varer, de vil tilbyde, kan jeg se, at vi ikke bliver enige om.

Thomas E. Nielsen (9) skrev:
Thomsen (8) skrev:
Derfor er det komplet irrelevant for den aktuelle sag
Det synes jeg så ikke det er tak!


Jamen, det var så lidt.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#38 Thomsen 13 år siden

Thomas E. Nielsen (15) skrev:
Det valg kan du jo så netop IKKE tage, hvis et værk netop ikke vises som det er tænkt! Så hvi du vi belære mig om ytringfriheden, så få lige styr på den først tak!


Ytringsfrihed handler udelukkende om, at staten ikke har lovmæssig ret til at gribe ind i dine muligheder for at ytre dig, hverken gennem formel censur (=forhåndsgodkendelse) eller materiel censur (=straf for at ytre sig). Den har intet med private organisationers rettigheder til at bestemme over eget produkt at gøre.

Lad mig stille dig et modspørgsmål: Er det så også "hyklerisk" og et indgreb mod ytringsfriheden, når aviser kun bringer et udvalg af alle de læserbreve, de modtager?
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#39 Babo84 13 år siden

Thomsen (8) skrev:
Du kan lave en film præcis så voldelig og seksuel, som du vil. Du begrænser bare dit potentielle marked, hvis du ikke sender den ind til bedømmelse, fordi de store biografkæder ikke vil vise ikke-ratede film.


Snakker du om enhver produktion? At man kan lave en film, som man vil?
Gravatar

#40 duuk74 13 år siden

Kunne i ikke tage den i en tråd for sig selv?
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: