“I Know Who Killed Me” og hovedrolleindehaveren Lindsay Lohan løb med langt de fleste priser ved den årlige Golden Raspberry Awards, også kendt som Razzie Awards, som hylder de værste film i det forgangne år.

Lohan og co. satte endda også Razzie-rekord med hele otte priser, og slår dermed de tidligere rekordindehavere “Showgirls” (1995) og “Battlefield Earth” (2000), der begge modtog syv priser.

“I Know Who Killed Me” handler om rigmandsdatteren Aubrey, som bliver bortført og lemlæstet af en sadistisk seriemorder. Det lykkes hende at undslippe, dog uden sin ene hånd, et ben og en stor mængde blod. Pigen, der kommer til bevidsthed på hospitalet, påstår imidlertid, at hun ikke er Aubrey, men derimod Dakota – som har en slående lighed med Aubrey.

Filmen vandt for værste film, værste skuespillerinde (Lohan som Aubrey måtte dele prisen med Lohan som Dakota), værste ripoff, værste instruktør, værste manuskript, værste undskyldning for en gyserfilm og værste filmpar (Lohan og Lohan).

Eddie Murphy havde “æren” af at løbe med hele tre priser – værste skuespiller (“Norbit”), værste kvindelige birolle (som Rasputia i “Norbit”) og værste mandlige birolle (som Mr. Wong i “Norbit”).

Den sidste Razzie Award gik til “Daddy Day Camp” for værste prequel eller sequel.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 filmz-Road Runner 16 år siden

Er det nogensinde sket at man både har vundet en Razzies Awards og så vundet en Oscar også ? ("Samme" kategori eller andre kategorier)
Gravatar

#2 Slettet Bruger [2146621783] 16 år siden

Det er sket to gange, at en skuespiller/skuespillerinde er blevet nomineret til begge priser for samme rolle, men hvor hverken den ene eller den anden pris blev vundet:

http://en.wikipedia.org/wiki/Razzie_Awards#Razzie....
Gravatar

#3 PredatorX 16 år siden

Nøj jeg ville næsten hellere se Razzies Awards end Oscar. Lohan var da ellers engang en udemærket skuespiller. Ikke at hun interesserer mig særlig meget, men den her film skal da næsten ses! Plottet virker pænt hjernedødt hehe
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#4 filmz-Is 16 år siden

Har faktisk ikke set nogle razzie awards winner filmene. Håber ikke at jeg er gået glip af noget stort :-)
Gravatar

#5 Martindan 16 år siden

Værste filmpar bider jeg lige mærke i....

Lohan og Lohan... kysser hun sig selv eller?
for cryin' out loud......
Gravatar

#6 gi-jones 16 år siden

Hmm. Er jeg den eneste der synes at Razzien lidt mister sin underholdningsværdi, når det er to film der løber med alle priserne? Så sjovt at det vel heller ikke at træde rundt i de samme hele tiden.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 Petrescu 16 år siden

#5
Hun spiller to forskellige roller i filmen.
Gravatar

#8 Noz 16 år siden

#6 Tror ikke de set ret mange film dem der afgør det :) de 2 film er ikke gode men så langt fra de værste i forhold til så meget andet i det år.
Gravatar

#9 El vez 16 år siden

Efter jeg læste plot keywords besluttede jeg mig for ikke at kigge nærmere på den,
http://imdb.com/title/tt0897361/
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#10 filmz-frenger 16 år siden

#9, hahahahaha :D

Skriv ny kommentar: