M. Night Shyamalans “Luftens sidste mester” debuterede på 2. pladsen på den amerikanske boxofficeliste (bag “Eclipse” på en forventet 1. plads) med en samlet omsætning over fire dage på 57 mio. dollars – og det på trods af, at filmen har fået nogle af årets værste anmeldelser.
På RottenTomatoes.com, der samler en lang række anmeldelser fra de største amerikanske kritikere, har 105 ud af de 114 anmeldelser været negative.
Dermed slår filmen “The Happening” som den værst anmeldte Shyamalan-film nogensinde. Den bedst anmeldte af hans film var “Den sjette sans”, som ud af 121 anmeldelser blot havde 17 negative.
Se også: ”Transformers 2″ – værst anmeldte Michael Bay-film nogensinde.
På trods af en overraskende omsætning i åbningsweekenden skal filmen dog klare sig godt uden for USA for at tjene budgettet på 150 mio. dollars hjem (det højeste budget nogensinde for en Shyamalan-film).
Om “Luftens sidste mester” vil få lige så mange tæsk af de danske anmeldere som af de amerikanske, finder vi ud af 19. august, hvor filmen har premiere.
Klik her for at se traileren til filmen.
#11 natterjack 14 år siden
#12 jesper p. 14 år siden
Jeg havde håbet, han ville overraske med 'The Last Airbender', fordi det er en helt ny retning... men åbenbart, nej. Øv, øv, øv!
#13 filmz-ab 14 år siden
#14 Riqon 14 år siden
#15 loki 14 år siden
#16 filmz-Coney 14 år siden
#17 filmz-Claudius 14 år siden
Hvad en flok mere eller mindre tilfældige biografgængere i en enkelt biograf siger, giver jeg godt nok ikke meget for. Så tillægger jeg så afgjort anmeldelserne mere vægt.
Men jeg må da sige, at det taler filmen meget imod, at den eneste, der syntes om den, også godt kunne lide "Eclipse"... :)
Jeg griner også over fyren omkring 1:13, der siger han aldrig har været så skuffet over en film, mens han er iklædt den mest kiksede hat, jeg længe har set. Talk about the elephant in the room :)
Problemet med et indslag som dette er, hvad der kaldes "sampling". Altså at man optager 100+ reaktioner og så kun bruger dem, der understøtter den pointe, man gerne vil have frem. Det kan vi jo ikke se, om man har gjort her.
Men selv hvis man ikke har, så er den udtalte kritik lidt skæv. Som f.eks. at de "ikke brugte hovedpersonens rigtige navn" eller "undlod meget af handlingen". Den slags kritik kan kun komme fra folk, som kender oplægget ud og ind i forvejen, og som følgeligt er ligegyldigt for det brede publikum, som filmen forsøger at henvende sig til. Dette er IKKE en film udelukkende for faste fans af "Avatar: The Last Airbender" på Nickolodeon.
Men derfor er den tilsyneladende skidt alligevel. Trist... Den action-tunge blockbuster genre er nok bare ikke Shyamalans stærke side. Det er så også okay. Jeg vil sandelig også hellere se ham vende tilbage til de film, han lavede tidligere i karrieren.
#18 ace#1 14 år siden
Vi taler her om dialog som selv George Lucas ikke kunne have skrevet mere selvhøjtideligt og pompøst, som fremføres af chanceløst dårligt instruerede børn... Shyamalan bør i al hast stoppe med at skrive manus til sine egne film. Han magter tydeligvis ikke opgaven - på NOGEN måde.
Historien er i øvrigt noget forhastet vrøvl, men det der overrasker mig mest er faktisk, at filmen har så højt et budget...? Flere gange sad jeg og tænkte, at 'det da næsten også var lidt synd for Shyamalan, at han ikke havde kunne samle særligt mange penge sammen, efter hans sidste par film flop'.. fordi det vitterligt ligner, at filmen er lavet på et meget skrabet budget..?!?
Havde filmen været tiltænkt børn mellem 5 - 12 år, ville jeg sige at den var meget vellykket, men det er den nu engang ikke... BVADR!
#19 akerman 14 år siden
Manden er færdig - og godt for det, der skal gives plads til nye og bedre instruktører.
#20 misuma 14 år siden
Ta' pengene fra Shayamalan så han tvinges til at være kreativ på mindre film tak.