Der er mange forskelle på de tre første “Star Wars”-film fra 70’erne og 80’erne og så prequel-trilogien, der udkom 20 år senere. Det gælder ikke mindst lyssværdskampene, hvor “Star Wars: Episode VII”-instruktør J.J. Abrams er klart størst tilhænger af stilen i de gamle film.
Se også: J.J. Abrams’ “Star Wars”-inspiration kommer fra Malick, Ford og Kurosawa
Dengang var kampene langsommere, ondere og mere grynede i stilen, hvorimod Yodas kamp imod Count Dooku i “Star Wars: Episode II – Klonernes angreb” var langt hurtigere og mere CGI-glat.
”Når du ser på ‘Star Wars: A New Hope’ og ‘Empire Strikes back’, ser du, at det er helt anderledes lyssværdskampe, men for mig var de mere kraftfulde, fordi de ikke var helt så glatte,” siger Abrams til Screenrant.
Derfor er Abrams vendt tilbage til rødderne i franchisens syvende afsnit, der trækker på instruktørens egne barndomsminder:
”Jeg vil lave noget mere primitivt, aggressivt og hårdere, en tilbagevenden til den slags hjertestoppende lyssværdskampe, jeg husker at være så begejstret for som barn.”
“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.
#31 doctor doom 9 år siden
Jeg er også meget ambivalent. På den ene side har du nogle udmeldinger fra ham og nogle hints om produktionsemetoder, der er meget lovende. På den anden side har du to Star Trek film, der begge er virkelig, virkelig ringe. Jeg er dog overvejende optimist. (Og det var jeg jo ikke med The Phantom Menace. Hmm.)
#32 Driver 9 år siden
Det da fandens så klog du er på andre mennesker. Du har måske tillige opfundet begrebet substans, siden du kan bestemme, hvad der indeholder substans og hvad der ikke gør? Eller også kan du bare godt lide at høre dig selv snakke.
Når man siger, at noget er mere stil end substans, så betyder det, at fokus fra skaberen snarere har været på det visuelle end det indholdsmæssige og jeg synes da, selvom jeg ikke er en stor Star Wars fan, at de gamle film, havde en masse indhold, ud fra en formel ala Shakespeare, men ikke desto mindre havde de indhold og lur mig om Star Wars heller ikke havde nået den status, den har i dag, hvis det ikke havde været for indholdet i selve indpakningen.
#33 Driver 9 år siden
Præcis. Jeg synes, han kommer med meget lovende udmeldinger og traileren ser også lovende ud, men hans bagkatalog af film, giver mig samtidig bare bange anelser, netop fordi jeg også har fundet dem skuffende og følt, at han er en instruktør der lever mere på stil end på det egentlige indhold, det som nogle, herunder jeg, ville kalde stil over substans.
#34 Driver 9 år siden
Der er ikke nogen, som har sagt de indholder en substantiel værdi, som en anden filosof ala Locke, Kant og hvad de ellers hedder, der har forsket i eksistensberettigelse og what not. Der er tale om begrebet stil over substans (style over substance), ikke substantiel værdi. Jeg begynder efterhånden at tro, at det er dig, som ikke er klar over, at substans kan have mere end én betydning.
#35 Ruger 9 år siden
Sansning er én ting, men argumentation for om en given film rent faktisk besidder indhold, er en anden ting og nok mere væsentlig (for mig) i denne sammenhæng. Teoretisk kan man få noget ud af alle film, men tolkningen må ofte stå på egen regning, hvis den "ikke holder vand" og stemmer ikke overens med én films bestræbelser på at opnå dét, som instruktøren har sat sig for. Star Wars vil underholde. 2001 vil udfordre med sine visuelle metaforer og lyd.
#36 Ruger 9 år siden
"Stil over substans" er en meget forstokket udtryk. Faktisk giver den ikke meget mening. En visuelt orienteret film som 2001 er ikke blot "stil" men en udtryksform, som går tilbage mange, mange år, hvor billeder og lyd var den bedste måde at formidle tingene på. Film er et visuelt medie. Lad os ikke glemme det. 2001 er det bedste eksempel på det, hvor instruktøren, med fuldt overlæg, overlader indholdet til tolkning. Ord er skrællet væk og man har dybest set billeder, lyd og metaforer tilbage, til at danne sig en mening.
#37 Driver 9 år siden
Der tales jo ikke om kunstnerisk stil ala dem Kubrick, Malick og ja sågar Gaspar Noe havde/har, der tales om den lidt actionmættede stil, Abrams lagde for dagen med sit take på Star Trek universet kontra hvad han har udtalt sig omkring de kommende Star Wars film, hvor han netop lyder til at ville fokusere mere på historien, karaktererne og universet.
Hvor er det dog så inderligt ligegyldigt det du skriver omkring 2001, når du ikke forstår selve kernen af diskussionen. I øvrigt indeholder den slags film substans ud fra deres stil og vores tolkning af dem, men det er en helt anden snak og yderst ligegyldig som sagt for denne diskussion omkring Abrams. Men kald da bare stil over substans for forstokket, fordi du ikke forstår brugen af det. Fred være med det.
#38 Elvira39 9 år siden
#39 Ruger 9 år siden
Og nu mangler jeg ord, så lad os holde her. Men forklar mig venligst substansen i Star Wars, hvis du gider? Det har du styret lidt for nemt udenom.
#40 Business Monkey 9 år siden
Din argumentation og tolkning af noget du erfarer går stadig igennem dit sanseapparat og formes også af dine forventninger og foruddannede meninger om det, og disse er igen formet af tidligere erfaringer, så i mine øjne slipper du ikke din sansning, når du tænker eller ytrer dig om noget. Tænkning og ytring er for mig mere komplekse former for sansning.
Anyhoo, der er milliarder af eksempler på film (og kunst generelt, og endda naturvidenskabeligt arbejde) som tolkes på anden vis end hvad afsenderen ville, så det du siger holder ikke.
Der er ingen absolutte værdier og det bedste bliver den konsensus vi kan opnå i fællesskab.
Hele diskussionen om ordet "substans" viser godt, hvor den konsensus allerede er brudt.