Har har skrevet manuskript til film som “The Tourist”, “Edge of Tomorrow” og så “Mission: Impossible – Rogue Nation”, som han selv instruerede. Nu viser det sig, at Christopher McQuarrie har reddet manuskriptet til spinoff-filmen “Rogue One: A Star Wars Story”.
Se også: Officielt: “M:I 5”-instruktør laver “Mission: Impossible 6″
Det er Latino Review, der erfarer, at McQuarrie i al hemmelighed blev bragt ind som redningsmand på manuskriptet til spinoff-filmen, der handlingsmæssigt foregår imellem “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn” og “Star Wars: Episode IV – A New Hope”.
Det er ikke første gang, at der rokeres om på manuskript-positionen til den næste “Star Wars”-film. Således blev Gary Whitta tidligere afløst af Chris Weitz, der altså har fået en hemmelig hjælpende skrivehånd fra McQuarrie, der næppe bliver krediteret for sin hjælp.
Historien kom frem som et løst rygte for et par måneder siden, men er nu blevet bekræftet fra uafhængige kilder, der tyder på, at alt ikke er, som det skal være ved Gareth Edwards’ stjernekrigs-spinoff.
“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 16. december.