Stunts er ikke kun livsfarlige. De kan også koste penge og dermed arbejdspladser. Derfor laver “Machete”-skuespilleren Danny Trejo aldrig sine egne stunts.

Se også: Efter Tom Cruise-ulykke: “Mission: Impossible 6”-optagelser forsinkes

Senest måtte optagelserne til “Mission: Impossible 6” sættes på pause, fordi Tom Cruise brækkede anklen i et stunt. Den slags har Danny Trejo ikke samvittighed til:

”Jeg ved, at alle de store stjerner vil hade mig for at sige det, men jeg vil ikke risikere 80 personers arbejde, bare for at jeg kan sige, at jeg har store nosser,” siger Trejo til Yahoo! Movies.

Det har nemlig ikke de samme konsekvenser, hvis en stuntmand kommer til skade, som hvis filmens stjerneskuespiller gør det:

”Vi har stuntfolk, der gør den slags. Hvis de kommer til skade, jeg er ked af at sige det, men så sætter vi bare et overskæg på en anden mexicaner, så kan vi fortsætte. Men hvis jeg kommer til skade, så er alle uden job. Derfor vælger jeg ikke at gøre det.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Mejse 6 år siden

#20 det var godt nok aggressivt :) hvad har han nogensinde gjort dig ?

Skriv ny kommentar: