Mads Mikkelsen blev lørdag hædret på filmfestivalen i Cannes for sin præstation i Thomas Vinterbergs “Jagten”. Mikkelsen vandt prisen for årets bedste mandlige hovedrolle.
Se også: Thomas Vinterbergs “Jagten” får stort bifald i Cannes.
“Jagten” var også nomineret til hovedprisen på festivalen, Guldpalmen (Palme d’Or), men måtte se sig slået af den franske film “Amour”, som er instrueret af østrigske Michael Haneke (“Skjult”, “Funny Games”).
Tidligere på festivalen vandt “Jagten” sågar også den såkaldte økumeniske pris, som gives til film, der har udmærket sig ved at behandle humanistiske og universelle værdier. Og filmens fotograf, Charlotte Bruus Christensen, vandt Vulcain-prisen, som hædrer fremragende kunstneriske/tekniske præstationer.
“Jagten” får premiere herhjemme 10. januar 2013.
#1 VampyreDjango 12 år siden
#2 Lars.dk 12 år siden
#3 Ericmase 12 år siden
#4 Kisbye 12 år siden
Hvis ikke Haneke havde fået de gyldne palmer, så tror jeg at der havde været en stor risiko for at Jean-Louis Trintignant, kunne have løbet med prisen for bedste skuespiller for næsen af Mikkelsen. Det hænger sammen med at der ikke er tradition for give flere priser til den samme film.
Hvad angår premiere, mon så ikke de fremflytter den. Det er jo med smede mens jernet er varmt.
#5 Jb-film 12 år siden
Cannes har jo sikkert en indgroet tradition for ikke at give flere priser til samme film.
Derfor, stort tillykke til Mads Mikkelsen for sin pris.
Ja, mon ikke de rykker filmens premiere nu?
#6 the_paki_don 12 år siden
Er rigtig glad på hans vegne!
#7 Twister 12 år siden
Fremryk filmens premiere, tak!
Det går jo bare fantastisk for dansk film i øjeblikket. Massere af internationale priser til folk forbundet med dansk film (både ved academy awards og cannes film festival), og store kassesucceser herhjemme, lige nu i form af En Kongelig affære og Hvidsten Gruppen. Dejligt! :)
#8 Twister 12 år siden
#9 Ericmase 12 år siden
Niiice! :D
#10 Åkepool 12 år siden