Tilbage i 2008 kunne tegneserieskaberen og -forfatteren Mark Millar, som er manden bag “Wanted” og “Kick-Ass”, fortælle om sine planer for en otte timers lang episk “Superman”-filmhistorie.
Han kunne dengang røbe, at han havde arbejdet tæt sammen med “en af Hollywoods store actioninstruktører” på projektet, som han dog i månederne efterfølgende måtte opgive.
Nu kan Millar afsløre, at den filmskaber, som han havde arbejdet sammen med på projektet, var Matthew Vaughn, instruktøren bag “Layer Cake”, “Stardust” samt den kommende filmudgave af Millars “Kick-Ass”.
Idéen til Millars fortolkning af den ikoniske helt blev set som en otte timer lang saga, opdelt i tre film, der skulle have været udgivet med et års mellemrum i stil med “Ringenes herre”-trilogien. Tegneserieskaberen kan forklare, at han sidste år var i forhandlinger med Warner Bros. om at føre den omfattende idé ud i livet, men i sidste ende blev projektet dog droppet.
”Matthew ville caste en, som slet ikke lignede Christopher Reeve og skabe en ny Superman til denne generation,” udtaler Millar. ”Men ‘Superman’ er stadig sat på pause for tiden, fordi den sidste film tabte så mange penge, og [Warner Bros.] er bange for at gøre noget med figuren lige nu. Jeg har ikke forhåbninger.”
Man kan læse mere om Mark Millars foreslåede “Superman”-epos (samt andre droppede superidéer) i Filmz-artiklen “Før Superman vendte tilbage – Del II” her.
#11 MakeItMonkey 15 år siden
#12 Kviesgaard 15 år siden
Er det ikke cirka halvdelen af en biografbillet, der går til biografen og den anden halvdel går til filmstudiet. Så fremt min antagelse passer, så har filmen jo ikke engang tjent sig selv hjem (jeg går ud fra at markedsføringsomkostninger ikke er regnet ind i filmens budget).
#13 Baby Strong 15 år siden
Singer's Superman var afsindig ringe. Se den hvis du har søvnproblemer ;-)
#14 filmz-Utyske 15 år siden
Og så er jeg faktisk en af de der kættere, der mener at "Superman Returns" ikke alene er god, men også bedre end de gamle med Chris Reeve.
#15 Buzz 15 år siden
#16 cansi 15 år siden
Jo du har ret
Warner Bros. mistede mange penge på Superman Returns. Udover budgetter markedsførte WB. Superman Returns ret hæftigt. En tommelfinger regel er at en film er en succes når den har tjent sit budget 3 gange hjem :D
#17 Kviesgaard 15 år siden
Takker. Rart at blive bekræftet i at ens antagelse ikke bare var pure opspind, men havde hold i virkeligheden.
#18 Chrisenry 15 år siden
#19 Høegh 15 år siden
Selvom jeg egentlig synes at Superman er en ret kedelig superhelt. Så mener jeg bestemt at Singers version ligger blandt nogle af de mere interessante film indenfor superheltegenren.
Kunne godt lide at Singer valgte at lave en mere stille og rolig superheltefilm inspireret af de gamle Superman 1 og 2, og ikke bare gjorde det til en pop-fest anno 2006 (Som fx Ironman og FF).
Havde frygtet at det ville ende med Nicholas Cage der fløj rundt i en ny popsmart dragt og fyrede one-liners af til højre og venstre som var det Batman Begins om igen.
Filmen er også, i mine øjne, rent teknisk og æstetisk flot filmet. Bestemt en film jeg ville skaffe mig på Blu-ray.
Ja, og så mener jeg, at Kevin Spacy som Lex Luther, var et af de mest perfekte cast i lang tid.
Stort set alle hans scener er fremragende gennemført. Fra indledningen hvor han bedrager en gammel dame på hendes dødsleje, til scenen hvor han opdager Lois Lane + barn mens han børster tænder ombord på en båd.
Men nej filmen er ikke perfekt. Og filmen bliver da også en lidt langstrakt affære nogle steder.
#20 PredatorX 15 år siden
Jeg synes Kevin Spacey var yderst morsom, og gjorde lige præcis hvad han skulle i rollen som Luther.
Erhm, fly scenen?? Den var da sindsyg fed!
Alt det med knægten var lidt for åbenlyst, og også en anelse tåbeligt... Ideen til den fortabte trilogi her lyder fed nok. Det var ærgeligt den ikke fik lov at se dages lys...
Jeg ser dog hellere end Brian Singer sequel:D (Og en X-men 3 remake, hvilket jeg synes ville være 100% berettiget).