Tilbage i 2008 kunne tegneserieskaberen og -forfatteren Mark Millar, som er manden bag “Wanted” og “Kick-Ass”, fortælle om sine planer for en otte timers lang episk “Superman”-filmhistorie.
Han kunne dengang røbe, at han havde arbejdet tæt sammen med “en af Hollywoods store actioninstruktører” på projektet, som han dog i månederne efterfølgende måtte opgive.
Nu kan Millar afsløre, at den filmskaber, som han havde arbejdet sammen med på projektet, var Matthew Vaughn, instruktøren bag “Layer Cake”, “Stardust” samt den kommende filmudgave af Millars “Kick-Ass”.
Idéen til Millars fortolkning af den ikoniske helt blev set som en otte timer lang saga, opdelt i tre film, der skulle have været udgivet med et års mellemrum i stil med “Ringenes herre”-trilogien. Tegneserieskaberen kan forklare, at han sidste år var i forhandlinger med Warner Bros. om at føre den omfattende idé ud i livet, men i sidste ende blev projektet dog droppet.
”Matthew ville caste en, som slet ikke lignede Christopher Reeve og skabe en ny Superman til denne generation,” udtaler Millar. ”Men ‘Superman’ er stadig sat på pause for tiden, fordi den sidste film tabte så mange penge, og [Warner Bros.] er bange for at gøre noget med figuren lige nu. Jeg har ikke forhåbninger.”
Man kan læse mere om Mark Millars foreslåede “Superman”-epos (samt andre droppede superidéer) i Filmz-artiklen “Før Superman vendte tilbage – Del II” her.
#21 filt 15 år siden
#22 PredatorX 15 år siden
Eh, ja?
#23 Høegh 15 år siden
Faktisk burde du næsten være forblevet i uvisheden :)
Det er en styg styg omgang.
#24 filt 15 år siden
#25 ducktorwho 15 år siden
Der er ingen synderlig indtjening dér, nej. Hvis der er nogen i det hele taget. Filmen er vel knap gået break-even.
Produktionsbudgettet er en ting, men det er ikke den eneste udgift som skal betales, når man vil lave film.
#26 Høegh 15 år siden