“Spider-Man 3” begynder optagelser til juli – skal blandt andet til Island.

Jon Watts’ fortsættelse til “Spider-Man: Far From Home” begynder optagelser til juli med forventet afslutning i november.

Efter sin Europa-rundtur vender Spider-Man nu tilbage til USA og optager scener i Atlanta, New York og Los Angeles.

Men der er også scener i ét europæisk land. Således vender Marvel Studios med “Spider-Man 3” tilbage til Island, hvor også dele af “Thor: The Dark World” blev optaget.

Den uventede destination for Spider-Man kunne angiveligt tyde på, at der er planer om at inkludere Marvel-skurken Kraven the Hunter, skriver ComicBook.

Den russiske Sergei Nikolaevich Kravinoff er flere gange blevet nævnt som den oplagte skurk til “Spider-Man 3”, hvor Peter Parker er en jaget mand efter begivenhederne i “Far From Home”.

Desuden har Jon Watts tidligere nævnt Kraven som en drømmeskurk. Kraven er desuden kendt som en del af Sinister Six, som Sony Pictures angiveligt har planer med i deres Marvel-univers, SUMC.

Sony har med “Spider-Man 3”-aftalen fået tilladelse til at bygge bro til Spider-Man-delen af MCU, hvilket senest blev eksemplificeret med “Morbius”-traileren, hvor “Spider-Man: Homecoming”-skurken Vulture medvirkede – se traileren her.

Læs også ‘Spider-Man-stjerne fortæller om aftalen mellem Sony og Marvel – ‘Jeg var fuld’‘.

“Spider-Man 3” får premiere d. 16. juli i 2021.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 JacobArdenela 4 år siden

Scott Adkins’s: Yuri Boyka fra Undisputed 2, 3 og 4. Minder mig lidt om Kraven.
Kunne være fedt med ham i rollen
Gravatar

#2 Gridlock 4 år siden

Så længe de ikke begynder med Kravens last hunt.
Hvis de tager den storyline ville det være lidt som og lave end game som den første Avengers film.
Det ville være en ganske flot film, men ville ikke levere samme gennemslags kraft som den gjorde.
Kraven skal bygges op over en eller 2 film først inden man begynder og tænke på Last Hunt.

Mest fordi last hunt var en kulmination af mange år med kraven, hvor han gang på gang var blevet besejret af spider-man.
Gravatar

#3 KasperBS 4 år siden

JacobArdenela (1) skrev:
Scott Adkins’s: Yuri Boyka fra Undisputed 2, 3 og 4. Minder mig lidt om Kraven.
Kunne være fedt med ham i rollen

Han havde en skurkerolle i Doctor Strange, så kommer vist ikke til at ske.

Skriv ny kommentar: