“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” henter ny manuskriptforfatter – begynder optagelser om tre måneder.

Da Scott Derrickson forlod instruktørjobbet på “Doctor Strange 2” for en måned siden, satte det gang i en større rokade hos Marvel Studios.

Sam Raimi er som bekendt blevet hentet ind som ny instruktør, men rokaden stopper ikke her.

Jade Bartlett har skrevet på det første udkast af “Doctor Strange”-fortsættelsen, men erstattes nu af Michael Waldron, som har skrevet MCU-serien “Loki”, der netop er gået i produktion.

Netop Disney Plus-serien “Loki” vil angiveligt hænge sammen med “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”, hvilket kan forklare, at man har hentet Waldron ind her kun tre måneder før produktionsstart.

Marvel vil ikke kommentere det nye job til Michael Waldron, skriver The Hollywood Reporter.

Læs også ‘Tidligere “Doctor Strange 2”-instruktør reagerer på Marvels afløser‘.

“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” får premiere d. 7. maj i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: