På trods af den megen omtale på Cannes Filmfestivalen blev det ikke Lars von Triers “Antichrist”, der søndag aften kunne gå hjem med de Gyldne Palmer.

Det blev derimod Michael Hanekes mindre kontroversielle “The White Ribbon”, der løb med den fornemme pris. Hanekes film foregår i en tysk landsby lige inden 1. Verdenskrig, hvor børnene bliver misbrugt af deres strenge fædre.

“Antichrist” gik dog ikke helt tomhændet hjem, idet Charlotte Gainsbourg fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Christoph Waltz for hans præstation i Quentin Tarantinos “Inglourious Basterds”.

Juryens Pris gik til både Andrea Arnolds “Fish Tank” og Chan-wook Parks “Thirst”.

Hele listen over vindere kan ses hos festival-cannes.com.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 jessup 15 år siden

Jeg er selv pjattet med Bennys video men jeg har fået af vide at det må være af personlige årsager:) - anyway kan den virke en anelse outdated - dog nok min favorit Haneke, Funny games har jeg altid fundet en anelse overvurderet. Cache og the Piano teacher kan jeg uforbeholdent anbefale.
This is just until June
Gravatar

#12 mr gaijin 15 år siden

#10 Når du allerede har dem liggende, så tag at se La Pianiste og derefter Cache.

Jeg har ikke set Time of the Wolf, men Code Unknown vil jeg ikke decideret betegne som en af hans svageste film. Den er lidt fortænkt. Temaet med forskellige sociale klasser og globalisering, og småborgerlig angst, er langt bedre udfoldet i Cache.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#13 filmz-Bruce 15 år siden

Ser frem til at se Hanekes film. Cache var god, men han har nu aldrig fået mig helt op at ringe. Men temaet er spændende og desværre altid sørgeligt aktuelt :(
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#14 Skeloboy 15 år siden

Tror måske, det er hans stil, jeg ikke kan lide...ved ikke hvad det er, men tempoet er utrolig langsomt, synes jeg...hvilket ikke altid er et minus, er f.eks. helt vild med Bela Tarr...men de næste to film må afgøre om Funny Games og Bennys Video også skal købes...
Gravatar

#15 filmz-Tarantinoand 15 år siden

Ser meget frem til en film der skulle være bedre end Antichrist!
Gravatar

#16 Kaizer Soze 15 år siden

Funny Games er for fed! Den originale version...
Gravatar

#17 Highland Park 15 år siden

bruce (13) skrev:
Ser frem til at se Hanekes film. Cache var god, men han har nu aldrig fået mig helt op at ringe.

Ak ja, de gamle mennesker... fra en tid hvor man styrtede op i kirketårnet og ruskede i klokkeværket på livet løs, hver gang man havde fået en bid af den himmelske lykke.

Jeg mangler også at se de fleste af Hanekes film, så måske har jeg noget ganske særligt til gode.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#18 filmz-Bruce 15 år siden

:)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#19 Skeloboy 15 år siden

Så...nu er jeg kommet igennem min Haneke-boks...

Pianiste og Cache var helt klart bedre end Temps Du Loup og Code Inconnu...

Men vil nu stadig kun give dem 4/6(Caché er den bedste)...kan ikke helt sætte ord på det, men de mangler ligesom lidt dybde, eller et eller andet før jeg kan gå helt op i dem...jeg føler ikke noget for nogen af karaktererne, og gider ikke rigtig at interessere mig for, hvad de laver...Caché er dog den mest interessante af dem.
Gravatar

#20 RFriis 15 år siden

Jeg synes også, at "Det syvende kontinent" og "71 Fragments of a Chronology of Chance" (hedder den vist nok ... ) fortjener at blive nævnt. Især førstnævnte er en fremragende film.

Skriv ny kommentar: