Christopher McQuarrie skal finpudse manuskriptet til “Top Gun: Maverick”.

De har arbejdet sammen på film som “Operation Valkyrie”, “Jack Reacher”, “Edge of Tomorrow”, “The Mummy” samt de to seneste “Mission: Impossible”-film; “Rogue Nation” og “Fallout”.

Nu fortsætter samarbejdet imellem Christopher McQuarrie og Tom Cruise på sequel til “Top Gun”, skriver Empire.

Det er ellers Peter Craig og Justin Marks, der er hovedforfatterne på “Top Gun 2”, men de får nu hjælp af Christopher McQuarrie.

Tilknytningen af McQuarrie sker efter en udsættelse af projektet med et år; angiveligt på grund af komplicerede flyscener – læs om det her.

Peter Craig er aktuelt blevet hyret til at skrive “Gladiator 2” – også for Paramount.

“Top Gun: Maverick” får premiere i juni 2020.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: