Jared Harris afviser fan-teorier efter traileren til “Morbius”.
Efter den første trailer til Sonys kommende Marvel-film “Morbius” har fans gættet på, at Jared Harris spiller selveste Spider-Man-skurken Doctor Octopus.
Men konfronteret med rygtet afviser Jared Harris nu teorien:
”Nej. Jeg elsker den fantasi, som fans har, det er spændende for mig at tænke på den fantasi, som fans har. Men nej,” siger Harris til Variety.
Teorien om Doc Ock er vokset frem, fordi Sony med “Morbius” tilsyneladende varmer op til en forening af skurkeholdet Sinister Six, som netop samles af Doctor Octopus i tegneserierne.
Således er Vulture og Mysterio allerede blevet introduceret som skurke i MCU-filmene om Spider-Man, som efter aftalen om “Spider-Man 3” nu får lov til at krydse univers til Sonys SUMC.
Alfred Molina spillede rollen som Dr. Otto Octavius i Sam Raimis “Spider-Man 2” fra 2004, men Doc Ock medvirker altså tilsyneladende ikke som karakter i “Morbius”.
I stedet erfarer Murphys Multiverse, at Jared Harris spiller Dr. Emil Nikos, der i “Morbius” har rollen som mentor for Jared Letos hovedrollekarakter, Michael Morbius.
Emil Nikos er i Marvel-tegneserierne også kendt som bedste ven til Morbius.
Læs også ‘“Morbius”-traileren: Sonys Marvel-univers hænger sammen med MCU‘.
“Morbius” får premiere den 30. juli.
#1 Squeszh 4 år siden
Æhh... Nej. Hvorfor skulle han? Universet er blevet rebootet med nye skuespillere...