Det amerikanske biografkort MoviePass skærer ned til tre film om måneden.
Hvis man har abonnement på MoviePass i USA, har man hidtil kunne se én film om dagen, men fra den 15. august kan abonnenter kun se tre film om måneden.
Det sker efter, at MoviePass i længere tid har haft penge-problemer, hvilket i slutningen af juli førte til, at biografkortet for en stund ikke virkede, da der ikke var flere penge på firmaets konto – læs mere om det her.
Ændringen til tre film om måneden kan gøre således, at MoviePass vil bruge deres penge 60 % langsommere, fortæller virksomhedens chef, Mitch Lowe, til Wall Street Journal.
Nedskæringen betyder også, at prisstigninger og begrænsninger på populære film vil blive fjernet helt. Og de, der ser mere end tre film om måneden, vil kunne få to til fem dollars i rabat på deres billet igennem MoviePass.
Den biografaktuelle “Mission: Impossible – Fallout” var en af de populære film, der led under begrænsninger, da MoviePass slet ikke virkede med denne film – læs mere her.
Ifølge MoviePass-chefen ser 85 % af deres kunder ikke mere end tre film om måneden, hvorfor ændringen ikke vil komme til at påvirke dem alligevel.
Ændringen betyder derudover, at MoviePass’ kunder vil stoppe med at høre om, at virksomheden er ved at gå konkurs, lyder det fra Mitch Lowe.
Hidtil har MoviePass arbejdet med et underskud på 45 millioner dollars om måneden, da forretningsmodellen er baseret på, at MoviePass betaler fuld pris hos biograferne for kundernes billetter.
#11 Kim Pedersen 6 år siden
#12 Mejse 6 år siden
#13 kblood 6 år siden
#14 Mejse 6 år siden
#15 Kim Pedersen 6 år siden
#16 Mejse 6 år siden
generalisering er aldrig et godt udgangspunkt, og slet ikke når man bruger det så definitivt som du lige har gjort :) er helt med på det hører til sjældenhederne, men hele brancher og karrierer bygger på folks "troskab" og evnen til at levere et gratis produkt, som folk føler sig knyttet til så de betaler alligevel, så det sker altså, og er langt fra så sikkert som tyngdelovens fantastiske sikkerhed :)
#17 Mejse 6 år siden