Det amerikanske biografkort MoviePass skærer ned til tre film om måneden.

Hvis man har abonnement på MoviePass i USA, har man hidtil kunne se én film om dagen, men fra den 15. august kan abonnenter kun se tre film om måneden.

Det sker efter, at MoviePass i længere tid har haft penge-problemer, hvilket i slutningen af juli førte til, at biografkortet for en stund ikke virkede, da der ikke var flere penge på firmaets konto – læs mere om det her.

Ændringen til tre film om måneden kan gøre således, at MoviePass vil bruge deres penge 60 % langsommere, fortæller virksomhedens chef, Mitch Lowe, til Wall Street Journal.

Nedskæringen betyder også, at prisstigninger og begrænsninger på populære film vil blive fjernet helt. Og de, der ser mere end tre film om måneden, vil kunne få to til fem dollars i rabat på deres billet igennem MoviePass.

Den biografaktuelle “Mission: Impossible – Fallout” var en af de populære film, der led under begrænsninger, da MoviePass slet ikke virkede med denne film – læs mere her.

Ifølge MoviePass-chefen ser 85 % af deres kunder ikke mere end tre film om måneden, hvorfor ændringen ikke vil komme til at påvirke dem alligevel.

Ændringen betyder derudover, at MoviePass’ kunder vil stoppe med at høre om, at virksomheden er ved at gå konkurs, lyder det fra Mitch Lowe.

Hidtil har MoviePass arbejdet med et underskud på 45 millioner dollars om måneden, da forretningsmodellen er baseret på, at MoviePass betaler fuld pris hos biograferne for kundernes billetter.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Godt så. De taber stadigvæk penge. Hvis prisstigningerne rulles tilbage, så er det 9.95$/måned hvilket dags dato svarer til ca. 64 kr, der er mindre end hvad de fleste billetter koster. Så ved et biograf-besøg om måneden mister de penge på brugeren. Rabatten de betaler, hvis man ser flere end 3 film, sker jo så også fra deres egen lomme, hvorved de mister endnu flere penge.
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 tja gennemsnits pris for en billet er lidt under 9 amerikaner penge, men ja det er sådan set bare en udsættelse af dødsstraffen ikke, ikke noget der på nogen måde stopper den.
Gravatar

#3 Kim Pedersen 6 år siden

#2: Nemlig.
De skrifter jo pristaktik som andre skifter undertøj. Forleden var der tale om en prisstigning til $14.95 og limiteret adgang til nye film.
Jeg tror de er begyndt at drikke umådeholdent.
Gravatar

#4 Bishop 6 år siden

Så moviepass's 9.95 $ for 3 film i måneden, imod AMC's 19.95 $ for 12 film, ser lige pludselig ikke så attraktiv ud.
Gravatar

#5 steadi07 6 år siden

Kim Pedersen (3) skrev:
#2: Nemlig.
De skrifter jo pristaktik som andre skifter undertøj. Forleden var der tale om en prisstigning til $14.95 og limiteret adgang til nye film.
Jeg tror de er begyndt at drikke umådeholdent.


Det er vist ikke helt afklaret, om "alle" film igen er med i Moviepass. Ifølge Engadgets omtale af ændringerne, så skulle ordningen nu igen omfatte "many major studio first-run films"... Men det kan betyde alting og ingenting, så jeg kunne forestille mig, at nogle film alligevel ikke vil være omfattet af ordningen.

Anyway, jeg håber bare på den dag, hvor Nordisk Film indfører deres egen abonnement-ordning.
Gravatar

#6 Bishop 6 år siden

#2
Enig de trækker bare pinen ud lige nu. Efter hånden som de andre biografkæder også kommer på markedet med deres abonnement ordninger vil moviepass miste flere kunder og flere kunder.

Mon Netflix vil lide den samme død ude i fremtiden? Her bliver konkurrencen også hårdere det kan resultere i at deres abonnements vækst vil stagnere og så vil investorerne nok ikke være så rundhåndede som de er det pt.
Bloomberg spår dem store problemer hvis en af disse faktorer ændrer sig.
Når man som Netflix skylder 28 milliander dollars (180 millarder kroner) så skal der helst ikke være for meget svinger i valsen før investorerne bliver nervøse.
Gravatar

#7 Johnny42 6 år siden

Den her nye deal begynder at minde om AMCs, bortset fra at AMCs er lidt dyrere, men til gengæld er det 3 film i ugen og du kan vælge om det er 3 på en dag eller spredt over ugen, og du kan vælge både 3D og IMAX, og jeg tvivler på at de pludselig ændrer betingelserne for deres egen forgodtbefindende, da det ville skade tilliden til hele AMC. Der er så det eneste negative at det kun gælder i AMCs biografer, men jeg ved godt hvad jeg ville vælge, hvis jeg havde muligheden.
Gravatar

#8 Mejse 6 år siden

#6 jep med den stigende konkurrence, fra amazon og HBO plus især disney i fremtiden, bliver det hårde tider for netflix, hvilket de også godt ved, ville gætte på det er grunden til de sætter så hårdt ind, på "større" indhold og mere lokalt indhold, få folk hooked før konkurrenterne dukker op, for de får nemlig et problem så snart deres abonnements tal ikke stiger mere, den store stigning er eneste grund til at de investorerne har holdt hånden over dem indtil nu, på trods af stor gæld (hvilket er normalt når man udvider så aggressivt som de gør) og stort underskud (igen normalt) men hvis det så ikke betaler sig med så aggressivt en udvidelse, bliver man også aggressivt straffet.

ikke at jeg siger de ender i problemer :) men potentialet er der i en meget større grad end hos nogen af deres konkurrenter, som også har andre forretninger der gør mulighederne lettere.....lige pt er netflix eneste rigtige fordel, at de udvidet så hurtigt som de gjorde, og derfor er i flere lande, men om et år eller to ser det muligvis anderledes ud.
Gravatar

#9 Kim Pedersen 6 år siden

Det der med at få folk 'hooked' er en illusion. Forbrugerne er troløse. De vil blot have det de føler er bedst til mindst mulig pris. Og har Netflix ikke det, er forbrugerne pist borte.
Gravatar

#10 Mejse 6 år siden

#9 det er ikke nødvendigvis rigtigt, selvom det ofte viser sig at være tilfældet.

Skriv ny kommentar: