FilmenPå engelsk hedder den “Cellular”… på “dansk” hedder den “Final Call”… men den burde måske nok have heddet “Nokia redder dagen”, for filmen er nemlig proppet med product-placement i overflod. Det ændrer dog ikke ved at “Final Call” faktisk leverer ganske spændende og intens underholdning.

Filmen er baseret på et manuskript af Larry Cohen, der også skrev manuskriptet til Joel Schumacher og Colin Farrells fremragende “Phone Booth” fra 2002. I “Final Call” er der, som navnet antyder, også godt gang i telefonerne. I modsætning til “Phone Booth”, der udelukkende finder sted i en telefonboks, så er det denne gang en mobiltelefon der er filmens store stjerne.

“Final Call” foregår i Los Angeles og omhandler fysiklæreren Jessica Martin, som bliver kidnappet af nogle skumle personer og holdt indespærret på et gammelt muggent loft, hvor der er en ødelagt telefon. På nærmest magisk vis lykkedes det hende at få liv i telefonen og ringe et tilfældigt nummer… og får fat i surfer-duden Ryan, der igennem sin nye, smarte Nokia 6600 nu må lægge øre til Jessicas råb om hjælp. Hvis han lægger på er det ikke sikkert at Jessica kan få liv i telefonen igen, så derfor må han nu forsøge at redde hende.

Det er en ganske spændende affære, der måske ikke ligefrem er original. Den har et hæsblæsende tempo, der starter allerede i filmens første minutter og bibeholdes i løbet af de 1½ time filmen varer. Der er ikke mange rolige øjeblikke, hvilket kun er godt. Man når slet ikke at tænke over filmens manglende originalitet og de enorme plothuller der dukker op hist og her.

Til gengæld kan filmen byde på action sekvenser, skuddueller og biljagter. “Final Call” er instrueret af David R. Ellis, der tidligere har stået bag “Final Destination 2”. Ellis er tidligere stund koordinator og 2nd unit instruktør og det ser man snildt på “Final Call”. Det er godt gedigent stunt-håndværk der diskes op med.

Filmens største problem – udover plothuller og uoriginalitet – er dens mangel på troværdighed. Først og fremmest lykkedes det for Jessica at få en komplet smadret telefon til at fungere, hvilket virker ekstremt utroværdigt… og så er jeg ligeglad med at hun er fysik-lærer, det burde simpelthen ikke være muligt. Derudover så slipper Ryan af sted med en masse ulovligheder i løbet af filmen: Han stjæler biler, forårsager trafikuheld og røver butikker, alt sammen i den gode sags tjeneste… og politiet er naturligvis ikke at se nogen steder og det får ingen konsekvenser for ham overhovedet. Typisk for genren er skurkene også lige en tand for dumme: I stedet for blot at fjerne telefonen fra det loft hvor Jessica befinder sig, skal den ganske demonstrativt smadres med en enorm hammer… men okay, der havde ikke været meget film hvis Jessical ikke havde en ødelagt telefon at reparere.

Man kan heller ikke komme udenom at filmen har en hel del product-placement fra bl.a. Porsche og Nokia. Både skurken og Ryan kører rundt i en spritny Porsche og det er da en “sjov” lille “tilfældighed”. Men Nokia tager dog stikket, for der er ikke én telefon i filmen som ikke er en Nokia, og hvad er lige chancerne for det? Det er nærmest én stor Nokia reklame, når Ryans ven i filmen siger ”Den her telefon er den fedeste nogensinde” – efterfulgt af telefonen i et kæmpe close up. Jeg har ikke tal på hvor mange gange man ser Nokia telefonen blæst op på skærmen i denne film… men det er mange.

Udover de ganske veludførte action sekvenser, så har Ellis samlet en flok kompetente skuespillere. Først og fremmest skal nævnes Kim Basinger og William H. Macy, der begge er rigtig gode skuespillere. Basinger leverer filmens bedste præstation i rollen som Jessica Martin. Hendes evne og indlevelse i rollen gør at man som tilskuer bliver draget ind i filmen. Basingers præstation hiver filmen et niveau op, fordi hun er i stand til at sælge varen. Macy spiller en forholdsvis lille rolle som den godmodige politibetjent der snart skal på pension, en rolle der passer ham godt.

Filmens helt Ryan spilles af den relativt ukendte Chris Evans, der dog tids nok skal komme på alles læber. Han har nemlig en af hovedrollerne i den kommende “Fantastic Four”. I “Final Call” leverer Evans en ganske udmærket præstation som den afslappede Ryan, der dog alligevel har hjertet på det rette sted når det gælder. Mest imponerende er det faktum at Evans i 90% af filmen kun spiller overfor en telefon, hvilket efter sigende skulle være noget af det sværeste at gøre som skuespiller… og Evans klarer den uden problemer. Filmens skurk spilles af britiske Jason Statham, og det gør han rigtig godt. Hans fysik og fremtoning passer fint til den skræmmende skurk Ethan.

Skuespilpræstationerne, og specielt Kim Basingers, er med til at hive filmen op over gennemsnittet. Filmen har et par småproblemer, men de opvejes let af skuespillet og de veludførte action sekvenser, og “Final Call” ender alligevel op med at være en ganske spændende og seværdig action-film.

VideoPå billedsiden er der et fremragende Anamorphic Widescreen transfer i 2.35:1 Aspect Ratio. New Line har med bl.a. Ringenes Herre-filmene vist at de mestrer at overføre film til DVD mediet, og “Final Call” er ingen undtagelse. Filmen fremstår skarpt og med god detaljegrad. Farverne er levende og der er ingen artefakter eller kompressionsproblemer at spore.

AudioDer er tre engelske lydspor på skiven i hhv. DTS, Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0. Der er ikke det helt stor at sige, lydsiden gør sit job som den skal uden dog at brillere helt. Dialogen er ren og tydelig, både i de få stille sekvenser og når der er knald på. Surround højtalerne er konstant i brug, enten i form af filmens baggrundsmusik, eller surround effekter. Ganske udmærket.

EkstramaterialeFørst og fremmest er der et kommentarspor med instruktør David Ellis, hans datter Tawni Ellis, som er producer på filmen, og hans søster Annie Ellis der er assisterende stunt-coordinater. Det er et afslappet kommentarspor imellem de tre og de leverer ganske god information. Ellis ringer i løbet af kommentarsporet til forskellige folk der var involveret i filmen, som fx. Bob Shaye fra New Line Cinema eller Chris Evans, og det er meget sjovt at få de forskellige personers input.

Dernæst er der fem slettede scener. De er ikke specielt interessante og har ikke det store at byde på. Der er også tre dokumentarprogrammer, der er overraskende gode: “Celling Out” handler om mobiltelefonens fortid og fremtid og den indflydelse den har haft på vores verden. “Dialing Up Cellular” er et making-of program hvor alle klapper hinanden på ryggen, og det er nok det svageste af de tre programmer. Til sidst er der “Code of Silence” som er rigtig godt. Det omhandler en situation der var inspiration til filmen, men at sige mere vil sandsynligvis kunne ødelægge filmen for nogle. Programmet har endog en spoiler-warning, hvilket er meget betænksomt af udgiveren.