Sahara
Udgivet 9. jul 2005 | Af: filmz-kloister | Set i biografen
Han hører til i filmes anden hovedhistorie om firmaet NUMA (National Underwater and Marine Agency), der rejser verden rundt i søgen efter glemte og kostbare historiske ting der måtte lige på havbunden. Dirk Pitt har i årevis været på jagt efter en ironclad fra borgerkrigen, der ifølge legenden skulle være havnet i Afrika. I kraft af at helten får reddet den unge læge, kædes de to historier sammen. Hun ønsker desperat at komme til Mali, og minsandten om ikke Dirk Pitt finder et spor, der tyder på at det forsvundne skib skulle være i selv samme land! Nu går jagten så på skib og epidemi, mens der må kæmpes med afrikanske diktatorer, krigeriske klaner og grådige pengemænd.
Filmens største problem er som nævnt det, at der er for mange historier. Historien om epidemien overskygger i al for høj grad, det der er spændende ved en action-adventurefilm som denne – nemlig skattejagten. Den kommer aldrig ud af periferien, og man sidder måske i stedet og bliver irriteret over at filmen skal være så politisk, og det hele skal handle om hvordan Afrika udnyttes af slemme mænd med mange penge. Det er synd at den spændende grundfortælling smides ud på sidesporet, og man i stedet trækkes gennem så mange ligegyldigheder. For historien er da selvfølgelig helt igennem tåbelig, men det er der jo ikke nogen grund til at minde tilskueren ekstra meget om, ved at fodre dem med usandsynligheder og plothuller.
Under alle omstændigheder er Sahara trods sine mangler en ganske udmærket film i sin kategori. For holder man af adventurefilm kan man kun glæde sig over at genren er ved at live lidt op igen med denne film og “National Treasure” tidligere på året. Senere kan vi jo glæde os til Indiana Jones nummer fire, hvis den nogensinde bliver til noget. Imens er “Sahara” slet ikke en dårlig film at fordrive ventetiden med.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet