Final Destination 3
Udgivet 13. sep 2006 | Af: kaduffo | Set på DVD
Ballet indledes spagfærdigt med Wendys vision om en tur i rutschebanen i et amerikansk forlystelsesland, der går grueligt galt. Det udvikler sig naturligvis lige så forudsigeligt, som det kunne forventes. Klarsynet bliver nemlig den skinbarlige virkelighed, da både kæresten og veninden bliver de første ofre for skæbnens ironiske leg med liv og død under en tur i førnævnte rutschebane, der for i øvrigt er bærer af det tvivlsomme tilnavn ‘Devil’s Flight’. Det forstår sig, at dette kun er begyndelsen på et diabolsk spil med livet som indsats. Én efter én omkommer de overlevende passagerer siden hen under mystiske omstændigheder, og det står hurtigt klart for både Wendy og den afdøde bedstevenindes kæreste, Kevin (Ryan Merriman), at de må handle, før det er dem selv, der står for tur.
Der er ærligt talt ikke meget intellektuelt raffinementer at opspore i den efterfølgende handling. Ved hjælp af sine clairvoyante begavelser opstøver Wendy sammen med Kevin de udvalgte rutschebanepassagerer for at delagtiggøre dem i hemmeligheden omkring disses forestående endeligt, og for at redde sig selv fra at blive de næste på skæbnens dødsliste. Lige dele naivitet og dumhed gør dog, at situationens alvor, nærmest naturligvis, først meget sent går op for de potentielle ofre.
Hverken det eller de mange tomhjernede aktører gør “Final Destination 3” til en videre seværdig oplevelse. Skuespillet er generelt rystende upålideligt men lider retfærdigvis også under efterdønningerne fra et miserabelt manuskript fyldt med klicheer, platte gimmicks og forlorne replikker. Det er med andre ord meget svært at finde bare den allermindste grund til at lægge sin skæbne i hænderne på “Final Destination 32, heller ikke bare for et par timer!
Endvidere lider filmen, i de mere effektprægede scener, under tydelige markeringer af, at scenerne er lavet i et studie. Det er synd, al den stund der i dag er muligheder for at skabe ganske virkelighedstro gengivelser. Billedsiden til denne udgivelse er med andre ord et godt stykke under middel.
“Final Destination 3” er et tydeligt eksempel på, at det nok vil være klogest at stoppe mens legen stadig er god. Således har den tredje film i rækken tydeligvis malket sit koncept for originalitet, kreativitet og almen underholdning i sin bredeste form. Dialogerne er kunstige, skuespillet horribelt og handlingen flad og ensformig. Det er umådeligt svært at finde bare den mindste undskyldning for at spilde sin tid med dette makværk.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet