“Alt godt må før eller siden ende,” siger rumvæsnet Q i sidste afsnit af “Star Trek: The Next Generation”. Mere sandfærdige ord er sjældent ytret. Og her med 4. sæson af “Star Trek: Enterprise” sluttede ikke blot den 5. (eller 6. hvis man tæller den animerede 70’er-serie med) Star Trek serie – det var også enden på en æra. For første gang i 18 år var der ikke et nyt Star Trek afsnit den efterfølgende uge.

Ligesom den oprindelige Star Trek serie tilbage i 60’erne, var “Star Trek: Enterprise”s skæbne beseglet, et godt stykke tid før serien sluttede. Takket være (forståeligt) ringe anmeldelser grundet dårlige manuskripter og blandet skuespil og meget, meget dalende seertal, var det klart for de fleste, at “Star Trek: Enterprise” ikke ville overleve meget længere. Det var et mirakel, at serien overhovedet fik en 4. sæson – sikret i høj grad pga. talløse fans’ stærke engagement og højlydte kampagner, iværksat for at holde serien kørende – akkurat som fans havde gjort helt tilbage i 1968 for at sikre den oprindelige Star Trek serie en 3. (og sidste) sæson. Men dengang fik fænomenets tilhængere en middelmådig og halvhjertet sæson som belønning for deres besvær.

4. sæson af “Star Trek: Enterprise” var derimod fænomenal. Endelig levede serien op til sit fremragende koncept: at vise hvordan universet som vi havde set i de hundredvis af forgangne afsnit blev skabt. Fans fik lov til at kigge ned i Star Treks krybbe og resultatet var en fryd for både øje og intellekt.

Efter et spændende, men måske ikke synderlig originalt, dobbeltafsnit – “Storm Front” – tog sæsonen for alvor fat. I stedet for at levere en strøm af enkeltstående afsnit, som næsten alle de andre serier havde gjort, lavede forfatterne (ledet af den succesfulde manuskriptforfatter/producer Manny Coto) den genistreg at levere adskillige historier spændt ud over to eller tre afsnit. Coto fik de talentfulde Judith og Garfield Reeves-Stevens søskende med ombord til at skrive manuskripter til serien, og det var et klogt valg.

Vi hører bl.a. mere til de famøse Eugenics krige, som Star Treks måske mest kendte skurk, Khan, deltog i tilbage i Star Treks udgave af det 20. århundrede. Det sker i afsnittene “Borderland”, “Cold Station 12” og “The Augments”. Alec Newman (kendt fra de fremragende “Dune” miniserier) og den altid herlige Brent Spiner spiller sin signaturrolle Datas tip-tip-tip-oldefar. Og Jeffrey Combs er tilbage igen som andorianeren Shran i en stribe afsnit, der viser de første tegn på skabelsen af føderationen og den stigende trussel, som romulanerne udgør.

Men den største fornøjelse, især for tilhængere af den første Star Trek serie (som denne 4. sæson i særdeleshed lægger sig op ad), er dobbeltafsnittet “In a Mirror, Darkly”, som er læsset med referencer til den første serie. Fra den alternative titelsekvens begynder, til rulleteksterne slutter, er afsnittet en rendyrket fornøjelse. Dobbeltafsnittet “Demons” og “Terra Prime” er seriens egentlige slutning. Et fint punktum på en fremragende sæson og en serie, som dens bagmænd i sidste ende godt kunne være stolte af.

Men en “Enterprise”-sæson er ikke en “Enterprise”-sæson, med mindre Brannon Braga og Rick Berman har formået at efterlade deres ætsende, klamme stempelmærke. Og det gør de med uden tvivl sæsonens og seriens værste afsnit til dato: “These are the Voyages” – en enorm skændsel og stikkende spytklat i ansigtet på alle fans, der havde fulgt serien fra ende til anden. Det er nærmere et “Next Generation” afsnit end et “Enterprise” afsnit. Et afsnit så ringe, at flere af seriens skuespillere nægtede at møde op til seriens endegyldige afskedsfest. Men i de 21 afsnit, der optrådte, før Berman og Braga begik seriens sidste, utilladelige brøler, kørte “Enterprise” stødt og roligt på alle warp-cylindere.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. 4. sæson af “Enterprise” blev skudt på HD og sandsynligvis overført direkte fra det digitale kildemateriale til dvd, så det siger sig selv, at billedet er enormt rent, varmt og fuldstændig blottet for digital støj, pletter, komprimeringsartifacts og edge-enhancement. Men selv om sæsonen er blevet skudt digitalt, lider billedsiden desværre en smule af den billedlige blødhed, der plagede mange af de andre Star Trek tv-udgivelser på dvd. Men det er også det eneste minus ved denne glimrende udgivelse.

AudioKvaliteten af lydsiden er meget i stil med den forrige sæson. Der er godt gang i den i de fleste afsnit, og kanalnetværket bliver fornemt udnyttet. Desuden er det dejligt at høre, at subwooferen kommer mere og mere til sin ret for hver udgivelse. Eneste kritik er den sædvanlige: der måtte gerne have været lidt mere og bedre brug af baghøjtalerne, men ellers er der tale om nogle fine, velmixede lydspor, som også indeholder op til flere overraskende panoreringer – noget, som har været en mangelvare på for mange Star Trek dvd-lydspor.

EkstramaterialeDer er desværre kun inkluderet tre slettede scener i denne boks, og ingen af dem er synderligt interessante eller lange. Det er fra afsnittene “Storm Front, Part 1”, “The Aenar” og “In a Mirror, Darkly, Part II”.

Der er informative tekst-kommentarspor fra Denise og Michael Okuda parret på afsnittene “The Forge”, “In a Mirror, Darkly, Part II” og “These are the Voyages”. Og så er der et auditivt kommentarspor på “In a Mirror, Darkly” dobbeltafsnittet (med manuskriptforfatter Mike Sussman og StarTrek.com redaktøren Tim Gaskill) og på “Terra Prime” (med Judith og Garfield Reeves-Stevens og StarTrek.com redaktøren Tim Gaskill). De er alle interessante at lytte til, fyldt med spændende anekdoter.

Boksens 6. og sidste disc indeholder det resterende ekstramateriale. “Enterprise Moments: Season Four” (16 min.) er boksens første featurette. Den omhandler flere af sæsonens centrale afsnit.

“Inside the Mirror Episodes” (16 min.) går tæt på det fremragende dobbeltafsnit “In a Mirror, Darkly”. Interessant nok blev det oprindeligt skrevet for at få William Shatner til at gentage sin rolle som Kirk. “Enterprise Secrets” (6 min.) fortæller om, hvordan flere af dem, som arbejdede på serien, fik lov til at tage kostume på og optræde som statist i det sidste afsnit. “Visual Effects Magic” (13 min.) handler om special-effects arbejdet – især det fremragende arbejde til “Storm Front, Part II” og skabelsen af Xindi-våbenet.

“That’s a Wrap” (9 min.) viser optagelser fra festen, som blev afholdt, efter serien sluttede. Bl.a. Jolene Blalock og Connor Trinneer er fraværende – de mødte ikke op i protest over kvaliteten af det sidste afsnit. Ligesom festen er dokumentaren er bittersød affære. “Links to the Legacy” (5 min.) er en desværre alt-for-kort dokumentar om sammenhængen mellem “Star Trek: Enterprise” og de andre, fremtidige dele af Star Trek universet.

“Enterprise Goes to the Dogs” (13 min.) omhandler seriens ‘maskot’, kaptajn Archers hund Porthos. Morsom hvis man er til den slags. “Westmore’s Aliens: Creating Dr. Phlox and Beyond” (5 min.) er endnu en alt for kort dokumentar, som giver en meget hurtig gennemgang af den Oscar-nominerede makeup guru Michael Westmores arbejde på serien – den fokuserer, som titlen antyder, primært på skibets læge: Dr. Phlox.

Trailere til dvd-udgivelsen af den gamle serie, Borg-forlystelsen i Las Vegas, et billedgalleri, adskillige gemte featuretter af svingende kvalitet og sølle 2 minutters morsomme fraklip runder pakken af.