To Kill a Mockingbird
Udgivet 21. feb 2012 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Tilbage i 2003 blev Atticus Finch kåret som filmhistoriens allerstørste helt af det amerikanske filminstitut i forbindelse med dets 100 års jubilæum. Atticus snuppede førstepladsen for snuden af heroiske ikoner som Indiana Jones og James Bond, også selvom han aldrig tæsker en styg skiderik, aldrig smyger sig op ad en køn kvinde og ikke leverer én eneste kæk oneliner. Sagt med andre ord: Vor hædrede hovedperson her i “To Kill a Mockingbird” kunne umiddelbart ikke have mindre tilfælles med den arketypiske filmhelt.
Samtidigt træffer filmen (såvel som Harper Lees oprindelige roman) den fuldkommen geniale beslutning at fortælle historien ud fra Atticus’ børns synspunkt. Det er en genistreg af flere årsager – først og fremmest, fordi synsvinklen ophøjer Atticus endnu mere, hvilket jo er ganske naturligt, idet mange af os som små ser op til vores forældre, som var de overmennesker. Samtidigt sættes historiens tragiske begivenheder for alvor i relief, fordi de udfolder sig over for de kære, uskyldige rollinger, som får deres ubekymrede verdenssyn knust af de barske realiteter. “To Kill a Mockingbird” er simpelthen en af de mest rammende fortællinger nogensinde om det at blive voksen og om, hvor vigtigt det er at bevare den pure optimisme og fordomsfrihed, vi har som små.
Det er også vigtigt at påpege, at da Harpers roman udkom i 1960, og da filmatiseringen blev skruet sammen i 1962, var borgerrettighedsbevægelsen endnu ikke nået op i højeste gear. Det kan virke overdrevet at påstå, at et stykke fiktion ligefrem kan ændre verden, men både som litteratur og spillefilm spillede “To Kill a Mockingbird” formentlig en enorm rolle i at fremme tolerance ved at tvinge uretfærdigheden ind i rampelyset, ind på bogreolerne og op på de hvide lærreder på en så kompromisløs facon. Hjertevarm humor får heldigvis også lov at forekomme, så man ikke går helt i spåner. Det hele akkompagneres af Elmer Bernsteins henrivende musik, der med sit miks af melankolsk klaverspil og storladen strygermusik smukt indkapsler den bittersøde overgang mellem barndommen og de voksnes rækker.
Præsenteret i 1080p/VC-1 1.85:1. Selvom “To Kill a Mockingbird” ser fremragende ud i HD, er det svært at ryste følelsen af, at den godt kunne have set lidt bedre ud – også selvom filmen har 50 år på bagen. Indimellem ser det ud til, at man har brugt støjreduktionsfiltre, som ganske vist har fjernet al uønsket snavs og støj, men som uheldigvis også har udraderet nogle af billedsidens allermindste detaljer. Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at detaljerigdommen oftest er direkte lamslående – bare tjek svedperlerne på Brok Peters’ ansigt i vidneskranken eller striberne på Atticus’ jakkesæt i retssalen. Wow. Takket være den fænomenale kontrast er de sorte farver også dejligt blækagtige, nøjagtig som de bør være, og hverken glorier, banding eller udtværing figurerer.
Når man lytter til diskens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, skulle man ikke tro, at “To Kill a Mockingbird” udkom for et halvt århundrede siden. Lydsiden er blevet fornemt restaureret, hver eneste replik er tydelig, og hverken overstyring eller støj forekommer. Lydsiden blev selvsagt oprindeligt produceret i mono, men surround-lydsporet er tro mod kildematerialet og bombarderer os heldigvis ikke med massevis af lydeffekter i baghøjtalerne. Surround-højtalerne benyttes sparsomt og effektivt til levering af subtile atmosfærelyde og enkelte toner i Elmer Bernsteins majestætiske musik, som aldrig har lydt bedre. Subwooferen udnyttes også fornemt – især de forbipasserende bilers brummen imponerer.
Dokumentaren “Fearful Symmetry” varer halvanden time og er spækket med fantastiske interviews med praktisk talt alle produktionens bagmænd og hovedrolleindehavere – lige fra instruktøren Robert Mulligan og komponisten Elmer Bernstein til skuespillerne Brock Peters og Gregory Peck. D’herrer er alle døde sidenhen, så det er vidunderligt at have adgang til dette historiske dokument, som gennemgår praktisk talt alle filmens facetter. Endnu længere er “A Conversation With Gregory Peck” (98 min.), som ikke bare er et kortfattet interview med den legendariske skuespiller, men en dybdeborende og sindssygt fascinerende Q&A, hvor Peck besvarer spørgsmål fra et forståeligt begejstret publikum. Jeg kunne lytte til den mands anekdoter uafbrudt i dagevis.
“To Kill a Mockingbird” er en klassiker, som vitterligt fortjener hæderstitlen. En af litteraturhistoriens helt store, vedvarende fortællinger om racisme og retfærdighed er blevet forvandlet til et inspirerende filmisk mesterværk, som alle bør se minimum én gang i livet. Uanset om man tidligere har investeret i “To Kill a Mockingbird” på dvd eller aldrig har hørt om den før, er denne skive et must. Hverken filmens billeder eller lydside er blevet gengivet så godt siden biografpremieren for 50 år siden, og her er timevis af sublimt ekstramateriale.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet